Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Philips dropper mobilbranchen

Philips dropper mobilbranchen

Philips mobilafdeling opgiver ævred. De er solgt til China Electronics Corporation som har stået for at producere mobiltelefonerne til Philips.

Philips mobil afdeling er solgt til China Electronics Corporation (CEC), de har ret til at bruge Philips navnet de næste fem år
Philips mobil afdeling er solgt til China Electronics Corporation (CEC), de har ret til at bruge Philips navnet de næste fem år

For nogen tid siden blev tyske Siemens Mobile solgt til BenQ. Økonomiske problemer har imidlertid gjort at BenQ igen har opgivet den tyske BenQ-Siemens afdeling.

Nu lader det til at endnu en mobilproducent forlader markedet. Denne gang er der tale om Philips.

De resterende aktiviteter i selskabet, samt de 240 Philips ansatte, overtages af China Electronics Corporation (CEC). I forvejen er CEC tæt knyttet til Philips mobilafdeling, de har nemlig stået for at producere telefonerne som sælges med Philips navnet.

Dog kan det vare op til fem år før Philips helt forsvinder fra markedet, CEC har nemlig fået rettighederne til at bruge navnet fem år ud i fremtiden.

På trods af at vi i Danmark ikke ser så meget til Philips telefoner, omsatte deres mobilafdeling alligevel for 502 millioner dollars.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies