Philips smart TV med Android [FØRSTE KIG]

Smart Tv er kommet for at blive og det cementerer Philips med deres nyeste 8000 serie med Android

Philips smart TV med Android [FØRSTE KIG]

Philips er en af de helt store spillere på TV markedet, men de har som mange andre haft problemer med, at få deres smart TV til at blive rigtig smart. Nu har Philips dog lanceret en 2014 version af deres 8000-serie TV som har Android i sig.

Og vi kan da lige så godt gå direkte til fadet, for med Android ombord fungerer det nye smart TV meget bedre end førhen og giver en del konkurrenter baghjul.

En af de ting Android er kendt for, er alle deres apps og med den nye 8000-serie, så kommer der rigeligt med apps. I skrivende stund er der dog kun 300 apps, men en af dem er den store spiltitel Walking Dead, så TV’et er lavet til at kunne spille de helt store spil.

Senere på året vil der også komme det danske hit, Hitman 2 og klassikeren FIFA i 2014 versionen. I slutningen af året forventer Philips, at der er 10.000 apps og så burde der være lidt at vælge imellem. En lækker detalje med det nye TV er, at du kan tilkoble din Xbox 360 controller hvis du har sådan en, og så er det bare, at gå i gang med Androids spil-katalog.

TV’et har også stemmestyring med Google Voice, men det er stadigvæk ikke på dansk, så det er måske ikke så meget det vil blive brugt.

Philips android smart tv

En ting Philips er kendt for, er deres Ambilight som er en række dioder der oplyser væggen bag TV’et, det giver en udvidet oplevelse og Ambilight er nu blevet hurtigere så det bedre kan bruges til action film og spil hvor der hele tiden er nye farver på skærmen.

Hvis du er i København en af de nærmeste dage, så kan du tage forbi Philips stand på Hovedbanegården indtil onsdag d. 18ende juni og selv se og prøve TV’et.

Hvad synes du om Android i TV’er, er det en lys fremtid vi og Philips går i møde?