Pinkode husker til Android telefoner

Har du prøvet at stå ved kassen, og skulle til at betale, men har glemt koden til dankortet? En ny og app gør det nemmere at huske alle dine pinkoder.

Pinkode husker til Android telefoner

Den danskudviklede applikation Code Storage til Android mobiler, gør det nemmere og mere sikkert for dig at holde styr på alle dine pinkoder.

Code Storage er en elektronisk pinkode husker, som ligner de små papkort man kender fra banken. Med røde, grønne og gule felter, som “skjuler” dine pinkoder for uvedkommende.

Så kort sagt er Code Storage, pinkode huskeren fra gamle dage, bare ikke længere som en farvestrålende lap papir, men nu som en applikation i telefonen.

Code Storage udfylder selv de resterende felter efter du har udfyldt de fire rigtige cifre i din pinkode.

Der findes både en gratis udgave af Code Storage, som har plads til tre forskellige pinkoder. Og en udgave til seks kroner, hvor du kan gemme alle de pinkoder du ønsker og navngive dem individuelt.

Den nye pinkode husker kan hentes direkte på din mobiltelefon i Android Marked, ved at søge efter ”Innosoft” i ”Android Marked”.