Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Planlæg cykelruten med Google Maps

Planlæg cykelruten med Google Maps

Udforsk det danske sommervejr på cykel i landets syv største byer med hjælp fra Google Maps.

Google Maps cykelruter
Google Maps cykelruter

Selvom det danske sommervejr er ret svingende, så kan du stadigvæk hoppe op på cyklen og indtage de danske cykelruter. Og Google tilbyder hjælp i de syv største byer i Danmark.

Du kan nu finde alle de cykelruter i de syv største byområder i Danmark på Google Maps, så nu kan du planlægge cykelturen fra mobiltelefonen eller computeren i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Fredericia, Vejle og Kolding.

Når du klikker på cykel-ikonet på Google Maps så vises ruterne, du kan også få vist særlig cykelvenlige ruter ved at sætte flueben ved ”på cykel” under de forskellige kortlag.

Informationerne omkring de lokale cykelforhold er sammensat fra flere forskellige kilder bl.a. kommunerne. Du kan også selv bidrage med tips til cykelruter - bidrag skal indsendes via Google Mapmaker.

Du får overblik ved at cykelruterne vises med mørkegrønne ruter der er egentlige cykelstier, lysegrøn er for gader med cykelsti og grønne prikker er for veje, som er cykelvenlige.

Beregning af en cykelrute

Bag cykel-ikonet er en kompliceret algoritme, som på få sekunder skaber et forslag til en cykelrute mellem A og B. Googles generelle rutevejledning er bygget med henblik på den hurtigste rute.

Men cyklister vil ikke nødvendigvis af den hurtigste rute, de vil også gerne sikkert frem og gerne af den smukkeste vej. Derfor er det nødvendigt med en del ekstra beregninger og faktorer, som skal opvejes mod hinanden, før Google Maps foreslår en cykelrute.

Derfor har Google også regnet på hvor lang tid det tager at køre op eller ned ad en bakke ud fra den gennemsnitlige mængde energi, som skal bruges for at komme op ad en given strækning, kombineret med omtrentlig kropsmasse, vindmodstand og den hastighed man typisk vil have. Det skulle give den mest korrekte angivende tid.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies