Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   PlayStation Now vil streame spil til smartphones og tablets

PlayStation Now vil streame spil til smartphones og tablets

Sonys nye “PlayStation Now”-tjeneste, vil snart bringe deres spilkatalog ud til online-gamers på farten.

Giganten Sony har rygende succes for tiden, og er selvfølgelig med på CES-messen i Las Vegas, for at fremvise deres seneste innovationer til markedet. 

Så mange PS4 konsoller solgte Sony i 2013

Foruden deres “stationære” maskiner, har de naturligvis også deres håndholdte konsoller, som på trods af både smartphones og tablets, stadig sælger yderst tilfredsstillende. 

Sony vil dog gerne have andel i spil-markedet på andre platforme, og har i den forbindelse præsenteret deres “PlayStation Now”-tjeneste, der skal bringe deres spil-katalog ud til andre enheder. Det skriver AndroidPolice.

Sonys “PlayStation Now” vil understøtte PS3, PS4, PS Vita, og nogle Bravia fjernsyn, men Sony har også meddelt, at kompatibilitet vil komme til smartphones og tablets med tiden. Det fremgår blandt andet af deres pressemeddelelse.



Som det fremgår af videoen, har amerikanske CNET afprøvet tjenesten, og fået en uddybende snak med Sonys marketingsansvarlige for “PlayStation Now”. 

Tjenesten vil blive igangsat som en lukket beta i slutning af januar måned, men Sony håber på, at kunne være klar med en offentlig start af “PlayStation Now” til sommer. Der er desuden lagt op til, at man skal kunne tilgå tjenesten som et “Netflix-lignende”-abonnement, og selvfølgelig ved at betale pr. spil. 

Om smartphone-kompatibilitet vil blive forbeholdt virksomhedens Xperia-enheder, melder sagen dog ingen ting om. 

Kilde: AndroidPolice

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies