Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Playstation på håndleddet er en realitet

Playstation på håndleddet er en realitet

Smartwatches er ikke de bedste at spille konsolspil på, men ikke desto mindre er det nu blevet gjort

Samme mand der gav os Windows 95 på et smartwatch har nu udvidet sit sortiment. Første generation af Sonys populære spilkonsol, Playstation, er nu til at få på sit smartwatch - hvis det altså skulle have interesse.

Læs også: Få installeret Windows 95 på dit Android Wear

Under navnet EpicLPer har han fået spillet Croc til at køre på et LG G Watch, der kører Android Wear, og i videoen herunder kan I se, hvordan det går.

Ikke underligt er den største praktiske udfordring at få ramt de små knapper på den lille skærm. EpicLPer har brugt en PlayStation emulator ved navn ePSXe, og gennem den har han altså fået Croc til at køre.

Læs også: Se Microsofts tastatur til Android Wear

Bag facaden har det snarere været software-udfordringer, der har skullet løses. Den oprindelige PlayStation kunne prale af en 33,9MHz processor, 2MB RAM og en 1MP GPU. Til sammenligning har LG G Watch en Snapdragon 400 processor på 1,2GHz, 512MB RAM, 4GB lagerplads og en Adreno 305GPU på 450MHz.

Endnu en gang kan der stilles spørgsmålstegn ved det praktiske i at spille PlayStation-spil på håndleddet, men de understreger teknologiens muligheder i dag.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

11-11-2014 09:22:40

Troede lige at det var Sony selv der havde leget pga. af deres smartwatch 3.

0 0

Om brug af cookies