Politikere: Teleselskaber der sløser med CPR-sikkerhed skal straffes
Både regeringen og oppositionen varsler nye sanktioner overfor selskaber, der sløser med CPR-sikkerheden.
Efter det igen kom frem, at sikkerheden omkring CPR-numre var særdeles sløset hos flere teleselskaber, lægger politikere fra både regeringen og oppositionen op til en hårdere kurs overfor selskaberne.
Socialdemokratiets it-ordfører Trine Bramsen, siger til ComputerWorld, at hun nu vil undersøge muligheden for at indføre hårdere sanktioner overfor teleselskaberne, hvis de sløser med cpr-sikkerheden.
- ”En sanktionsmulighed kunne være at pådrage sendetilladelserne i form af mobilfrekvenser," siger Trine Bramsen.
Også fra oppositionen lægges der op til en strammere kurs: Venstres it-ordfører Michael Astrup Jensen, siger at han er dybt chokeret, og mener ikke at den nuværende mulighed for, at give en påtale fra Datatilsynet er nok.
- ”Der skal etableres et bødesystem, som giver et større incitament til, at virksomhederne bringer CPR-sikkerheden i orden," siger Michael Aastrup Jensen.
Læs også: Telenor lukker for CPR-sikkerhedshul

Modtag nyhedsbrev

(5)




Og hvordan i alverden skal de kunne tjekke din RKI-status uden dit cpr-nummer? Øjenfarve? Livvidde?
Undskyld mig, men det er altså tilladt ikke at være mere end almindeligt naiv. Hvis du vil have en debat, må du som minimum fortælle, hvad man som alternativ kan bruge, som med usvigelig sikkerhed identificerer det enkelte individ.
Pest eller kolera!!!
Jeg forstår dog ikke, hvorfor det kun er private virksomheder, du vælger at være paranoid overfor? Som tidligere insider i det kommunale, kan jeg afsløre, at det altså også er helt almindelige mennesker, der håndterer dit cpr-nummer i offentlige instanser, med alle de risici den slags væsener medfører ;o)
Der er ingen, der tvinger dig til at udlevere dit cpr-nummer. Det er skam helt valgfrit. Men som hotpop nævner, får du nogle seriøse udfordringer, hvis du vælger at lade være.