Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Politistyrke vælger tablet med Windows 8.1

Politistyrke vælger tablet med Windows 8.1

Politiet på Island har valgt en tablet med Windows 8.1, som nyt arbejdsredskab til politifolk på gaden.

Islands politi har længe været på udkig efter en løsning til, at optimere deres arbejdsgange og øge produktiviteten.

Nu mener de at have fundet svaret med HP ElitePad med Windows 8.1 og en skræddersyet app fra Bluefragments.

Politifolkene kan indhente data om personer og køretøjer, samt håndtere lovovertrædelser på stedet, hvormed der opnås en væsentlig besparelse i timetallet.

Læs også: Surface Pro 3 anmeldelse - En kærlighedshistorie [TEST]

En typisk sag, som om udstedelse af en bøde, tog før 15-20 minutter på stedet og efterfølgende 15-20 minutters administration på kontoret. Denne type sagsbehandling kan med det nye system klares på bare 5 minutter på stedet.

”Processen med at udskrive bøder kan nu håndteres på blot fem minutter. Med et gennemsnit på 20.000 sager om året, opnår vi en samlet besparelse på omkring 8.000 mandetimer hos politistyrken, hvilket er en markant forbedring i effektiviteten” siger direktøren for finans og IT hos det Islandske Politi, Jónas Ingi Pétursson.

Politiet har testet flere forskellige tablets, men valget faldt på HP ElitePad med Windows 8.1, der viste sig at være den mest moderne og kompatible platform, der samtidig imødekom krav til nem og sikker adgang til fortrolige data på farten.

Allerede nu har politiet oplevet fordelene ved tablets med Windows 8.1 og deres skræddersyede app:

“Ud over en bemærkelsesværdig stigning i produktivitet, er det nemt og intuitivt for politistyrken at anvende tablets, da de er vant til at arbejde med tablets og apps i privatsfæren” siger Jónas Ingi Pétursson fra det islandske politi.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies