Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Pooodle-lancering via Viral Music Video

Pooodle-lancering via Viral Music Video

Den nye danske artist Pooodle blev officielt lanceret i går. Musikvideoen til singlen "Paris Hilton" er udelukkende skudt med et webkamera fra Logitech.

Mobilsiden.dk var med, da den nye sangerinde Pooodle blev lanceret på café Rust i København. Pooodles pop-musik er skrevet af Remee samt Søren Nystrøm og Claus Noreen fra det tidligere Aqua.

Det specielle ved lanceringen af Pooodle er, at pladeselskabet Boom! Records, som Remee står bag, i samarbejde med Logitech har valgt at lancere og markedsføre Pooodle via princippet Viral Music Video (VMV).

Med VMV forstås en professionelt optaget musikvideo, skudt og produceret direkte til de virale platforme. Videoen er udelukkende skudt med et webkamera til omkring 1.300 kroner med glaslinse fra Logitech. Pooodle bliver dermed markedsført på Internettet frem for den traditionelle tv-markedsføring.

Til lanceringsfesten på Rust så vi resultatet af optagelserne med web-kameraet, da vi blev præsenteret for musikvideoen til Pooodles første single "Paris Hilton". Og vi må nok sige, at det var imponerende, hvor god kvaliteten var.

Det var Boom! Records, der kom på ideen om at markedsføre Pooodle via princippet Viral Music Video: "Internettet er nu så kraftigt et medie, at vi i Boom! Records vil tage skridtet fuldt ud og lancere artister på en måde, vi tror bliver kutyme i fremtiden. Vi vil i 2007 i samarbejde med Logitech lancere en stribe Viral Music Videos for vores artister" fortæller Remee.

Singlen Paris Hilton er til salg på www.boomrecords.dk.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies