POWER: Ny dansk elektronikkæde slår dørene op næste uge

En ny gigant med navnet POWER opstår på området for danske elektronikkæder. POWER skal fra åbningen næste uge tage konkurrencen op med Bilka og Elgiganten.

POWER: Ny dansk elektronikkæde slår dørene op næste uge

Her i Danmark er det i høj grad varehusene Elgiganten og Bilka, der dominerer, når det gælder salg af elektronikprodukter. Nu kommer en ny gigant til, som allerede åbner på mandag den 17. august i næste uge.

Navnet på den nye gigant er POWER, som hen over de næste par år vil storme Danmark med nye, store elektronikvarehuse efter de mange lukkede Expert-butikker sidste år. Den første butik af sin slags, som kaldes POWERHOUSE, har beliggenhed i Glostrup.

Læs også: Køtilbud på iPhone og Samsung Galaxy [MOBILDEAL]

I forbindelse med åbningen kan du slå til og gøre nogle ganske gode køb, hvor der holdes en stor åbningsfest fra om morgenstunden klokken 07:00 til lukketid sent på aftenen klokken 22:00. Adressen er Hovedvejen 197, 2600 Glostrup, og det anbefales at møde op i god tid.

Der er nemlig kun et begrænset antal af de helt gode tilbud. Det omfatter blandt andet en 13” MacBook Air med en 128 GB SSD til 5.555 kroner, Samsung Galaxy S6 eller iPhone 6 til 4.333 kroner, 15,6” HP bærbar computer med dual-core-processor og 500 GB harddisk til 999 kroner, den nye iPad Air til 2.666 kroner, Apple TV til 399 kroner, Chromecast til 199 kroner, 13,3” ASUS Zenbook UX305 til 5.555 kroner og meget mere, som du kan se i tilbudsavisen her.

Ud over det er der også mulighed for at købe online gennem webshoppen, og det har ingen betydning, om du køber online eller i de fysiske POWER-butikker. Priserne er nemlig altid de samme og opdateres dagligt i de fysiske varehuse med digitale prisskilte.