Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   PR-stunt bekræfter ny LG Optimus-phablet

PR-stunt bekræfter ny LG Optimus-phablet

LG bekræfter rygterne om en ny og større udgave af LG Optimus Pro ved at tease for den 5,5 tommer store phablet på Facebook.

Forsøget på at opbygge lanceringshype er efterhånden hverdag i mobilbranchen, og nu slår LG et slag for en ny og større version af LG Optimus Pro.

Ifølge Engadget.com kører LG således et PR-stunt på Facebook, hvor flere og flere detaljer af den koreanske version af LG Optimus Pro vil blive afsløret, efterhånden som antallet af 'likes' eller 'synes godt om' stiger.

I denne forbindelse er rygterne om en 5,5 tommer stor skærm blevet bekræftet. Den japanske version af Optimus Pro er udstyret med 5 tommer.

Rygterne om den nye udgave tæller også 1,7 GHz quad core Snapdragon med LTE, 2 GB RAM, 32 GB intern lagerplads, 13 megapixel-kamera og 3.140 mAh batteri.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies