Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Pressefoto dukket op af Samsung Galaxy S6 edge+

Pressefoto dukket op af Samsung Galaxy S6 edge+

Et pressefoto af Samsungs kommende og større +-udgave af Galaxy S6 edge er dukket op. Den ligner, som forventet, sin lillebror, Galaxy S6 edge.

Sådan ser den kommende Samsung Galaxy S6 edge+ ud på det lækkede pressefoto.
Sådan ser den kommende Samsung Galaxy S6 edge+ ud på det lækkede pressefoto.

Samsung er i fuld sving med en ny topmodel, som skal bygge videre på succesen fra Galaxy S6 edge, der blev lanceret i starten af marts til Mobile World Congress.

Nu et det første pressefoto dukket op af telefonen, som viser designet frem i høj kvalitet. +-udgaven er, ikke overraskende, en større udgave af Galaxy S6 edge, som ventes at komme med en skærm på cirka 5,7 tommer. Designet er mere eller mindre helt identisk med den normale Galaxy S6 edge - foruden størrelsen.

Læs også: Specifikationer for ny Samsung-topmodel lækket

Det er tipsteren, Upleaks, der har fået fingrene i billedet af smartphonen og delt det på Twitter, som kan ses nedenunder i fuld størrelse. Umiddelbart kan billedet nemt forveksles med den almindelige Galaxy S6 edge.

Derfor har han også afsløret en række billeder, hvor der ses en plastikmodel afden kommende +-model udleveret til producenter af mobilcovers. Her er den større S6 edge+ holdt op mod den almindelige Galaxy S6 edge, hvor størrelsesforskellen viser sig.

Læs også: Billeder af ultratynd Samsung Galaxy A8 lækket

Som afsløringen i mandags kunne berette om. måler Galaxy S6 edge+ 151 x 73 x 9 mm. Det betyder, at den er 8,9 mm højere, 2,9 mm bredere og 2 mm tykkere end den normale variant.

De foreløbige specifikationer

De fleste specifikationer for Galaxy S6 edge+ er allerede afsløret. Den får således et noget overraskende skifte af processoren. I stedet for den anmelderroste og særdeles kraftige Exynos-processor udstyrer Samsung den med en Snapdragon 808 fra Qualcomm.

Det er samme processor, som LG G4 gør brug af, og den er altså ikke nær så kraftig som den, der er at finde i Galaxy S6 edge. En sådan forskel plejer man ellers ikke at se i en +-variant, som oftest er en opgraderet udgave.

Ud over det sidder der en ukendt mængde RAM og 32 GB intern lagerplads, mens bagkameraet er på 16 megapixel og 5 megapixel foran.

Læs også: Større Samsung Galaxy S6+ lækket på billeder

Hvor Samsung går lidt ned på processoren, går det sydkoreanske firma til gengæld op, når det gælder kapaciteten af batteriet. De 2.600 mAh i Galaxy S6 edge er skruet op til 3.000 i denne +-udgave, som svarer til en 15 % større kapacitet. Du bør derfor uden problemer kunne få strøm til en dag eller to.

Ifølge hjemmesiden SamMobile, ser Galaxy S6 edge+ dagens lys allerede om få uger, selv om det oprindeligt forlød, at den første ville blive en realitet ved IFA-messen til september.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies