Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Pressefotos af Nexus 5X og Nexus 6P lækket i nye farver

Pressefotos af Nexus 5X og Nexus 6P lækket i nye farver

Nye pressefotos af Googles to kommende Nexus-smartphones, Nexus 5X og 6P, dukker op, som afslører nye interessante farver.

Google og de to producenter, LG og Huawei, har bestemt ikke kunne holde sine kommende Nexus-smartphones, der vil blive markedsført som Nexus 5X og Nexus 5P, bag lukkede døre.

Læs også: Invitationer og oplysninger om Nexus dukker op igen

Nu er flere pressefotos dukket op af de to Google-smartphones - alle afsløret af hjemmesiden Android Police, som ser ud til at have kilder med kendskab til Googles arbejde.

Nexus 6P fra Huawei

De første pressefotos er af Huaweis Nexus-smartphone, som går under navnet Nexus 6P – som afsløret tidligere. Den har en meget stilren sort front i sædvanlig Google-stil, men på bagsiden ser tingene noget anderledes ud. Den øverste del af bagsiden består af et sort plastikelement, der omkredser kameraet og LED-blitzen. Det skyldes formentligt, at antennerne gemmer sig bagved for at få bedre dækning.

Læs også: Huawei Nexus - nye oplysninger lækket

Det samme gør sig gældende på det andet pressefoto af Nexus 6P, hvor alle farverne er afsløret. Telefonen kommer i hvid, grå, sort og en rosa-lignende farve – alle med samme sorte element på bagsiden.

Nexus 6P: De foreløbige specifikationer

  • Dimensioner: 159,4 x 78,3 x 6,6-8,5 mm.
  • Skærm: 5,7” QHD-opløsning (1.440 x 2.560 pixels)
  • Processor: 64-bit octa-core Snapdraon 810
  • Lagerplads: 32/64/128 GB
  • RAM: 3 GB RAM
  • Kamera: 21 megapixel
  • Software: Android 6.0 Marshmallow
  • Andet: USB Type-C-stik og fingeraftrykslæser

Nexus 5X fra LG

Sidst, men ikke mindst, følger LG’s Nexus-smartphone, som bliver firmaets tredje telefon i samarbejde med Google. Nexus 5X har igen samme sorte, stilrene front, men her synes bagsiden at være væsentlig mere stilren end Huawei’en.

Læs også: LG Nexus 5X får uofficiel pris og lanceringsdato

Materialet ser ud til at være et plastiklignende i stil med Nexus 5, og der kan da også drages en helt del paralleller til netop den ældre Nexus 5. Et tidligere billede afslørede en mintgrøn farvevariant af Nexus 5X, men det billede faldt ikke i god jord hos Android-entusiaster, der mente, at farvetemperaturen på fotoet var forkert og at det derfor var den hvide variant, der var affotograferet.

De nye pressefotos fra Android Police kan dog bekræfte, at der er tale om en mintgrøn variant ud over en hvid og en sort.

Nexus 6P: De foreløbige specifikationer

  • Dimensioner: 154 x 76 x 10 mm., 175 gram
  • Skærm: 5,2” Full HD-opløsning (1.080 x 1.920 pixels)
  • Processor: 64-bit hexa-core Snapdraon 808
  • Lagerplads: 16/32 GB
  • RAM: 2 eller 3 GB RAM
  • Batteri: 2.700 mAh
  • Kamera: 12,3 megapixel, 5 megapixel foran
  • Software: Android 6.0 Marshmallow
  • Andet: USB Type-C-stik og fingeraftrykslæser

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies