Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Pressy: En ekstra hardwareknap til din telefon

Pressy: En ekstra hardwareknap til din telefon

Nyt kickstarter projekt tilføjer en ekstra hardwareknap (som kan programmeres) igennem dit 3,5 millimeter audio stik.

Pressy er endnu et Kickstarter projekt som i denne omgang klarer sig utrolig godt. På blot 24 timer fik Pressy indsamlet målet på 40.000 dollars og er nu på over 330.000 dollars.

Pressy er en lille knap du kan sætte ned i 3,5 millimeter audiostikket som kan udføre en given handling, når der trykkes på den. I stedet for at låse telefonen op, finde genvejen og starte en applikation, kan et tryk med Pressy gøre det for dig.

Man kan trykke kortvarigt og aktivere en applikation, langvarigt tryk aktiverer en anden applikation og dobbeltklikke for noget helt tredje. 

Pressy virker til alle Android enheder fra version 2.3.

Personligt benytter jeg meget ofte høretelefoner, så irritationsmomentet ved at skulle skifte Pressy ud hele tiden ville nok være for stor, men det er bestemt en opfindsom ide.

Se en præsentationsvideo nedenfor eller tag et kig på deres Kickstarter side.

Kilde: Coolsmartphone

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies