Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Producent af falske Samsung-mobiler anholdt

Producent af falske Samsung-mobiler anholdt

En Sydkoreansk fabrik er blevet afsløret i at producere falske Samsung-telefoner. Bagmændene er nu blevet anholdt af politiet.

Det var en razzia i en Sydkoreansk fabrik ejet af firmaet M-Networks, der afslørede, at fabrikken fremstillede falske Samsung-telefoner.

Afsløringen resulterede i, at chefen for M-Networks og 13 andre personer i ledelsen blev anholdt. Da anholdelserne fandt sted, lå fabrikken inde med nok plastik-dele til at kunne producere 20.000 falske Samsung-mobiler. Politiet fandt også 450 færdige mobiler, 6.000 covers og 3.500 batterier.

Telefonerne, som fabrikken havde fremstillet, var meget vellykkede forstået på den måde, at de lignede de ægte Samsung-telefoner på en prik. Kun meget små forskelle så som lidt mattere farver afslørede, at telefonerne var ”fake”.

Da M-Networks startede i marts, 2006, startede firmaet med at producere mobilerne ud fra gamle og ødelagte mobiler. Firmaet lavede ikke kun Samsung-modeller, men telefoner fra den koreansk-svenske producent udgjorde 70 procent af den samlede produktion.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies