Produktionen af Pebble Time-smartwatch starter næste uge

Det nye Kickstarter-finansierede Pebble Time-smartwatch sættes i produktion i næste uge med levering denne måned.

Produktionen af Pebble Time-smartwatch starter næste uge

Hvis du venter ivrigt på det nye Pebble Time-smartwatch, som finansieres af købere på cloudfunding-hjemmesiden Kickstarter, er der gode nyheder forude. Produktionen af uret begynder nemlig næste uge.

Det fortæller folkene bag det nye ur i en opdatering på Kickstarter, som også kan tilføje, at den forventede leveringstid er sat til denne måned, men at nogle også kan risikere at modtage det i starten af juni måned.

Læs også: Pebble vil betale for at få designet ‘smarte remme’ til deres ur

Pebble Time er det tredje ur fra firmaet, som får økonomien til at løbe rundt udelukkende ved at potentielle kunder bidrager til projektet på hjemmesiden Kickstarter.

Hvis det krævede beløb opnås, bliver projektet en realitet, og du kan derfor forvente at modtage det pågældende produkt særlig tidligt som tak for dit bidrag.

Slår alle rekorder på hjemmesiden Kickstarter

Netop med det seneste Pebble Time-ur slog firmaet alle tidligere rekorder på hjemmesiden. På blot 17 minutter var de nødvendige $500.000 svarende til 3,4 mio. kroner indsamlet, mens der er i dag er indsamlet svimlende $20 mio. eller 135 mio. kroner til projektet af 78.471 bidragydere – og det er altså medvirkende til, at uret nu kan komme i produktion.

Pebble Time smart rem

Pebble-ur med fokus på design

Pebble Time er et smartwatch, der retter fokus mod design i forhold til det originale Pebble-ur. Du får således et ur med bløde kanter og en ramme af rustfrit stål, mens den tidligere sort/hvide-skærm af e-paper-typen er erstattet med en, der nu kan vise farver.

Læs også: Pebble slår net-rekord med nyt smartwatch

På trods af et 20 % tyndere design end sin forgænger formår uret stadig at holde strøm i op til 7 dage – noget som konkurrenterne ikke kan prale af.

Det nye Pebble-smartwatch introducerer også et forbedret styresystem, der er bygget op omkring en Timeline for at strømline al indhold, der vil tikke ind på uret gennem Bluetooth-tilslutningen fra enten en Android- eller iOS-smartphone.

Historien er ikke slut

Her finder du efterfølgende nyt og anvisning til de seneste nyheder om emnet. mobilsiden kunne ikke slippe temaet. Allerede d. 30/4/2015 fulgte vi op med artiklen om TAG Heuers Android Wear-smartwatch bliver en dyr sagKlik her for den påfølgende artikel.. Temaet er fortsat relevant. Klik her for de seneste nyheder..