Professor: Skat har ret til at få dine teledata

Når Skat beder teleselskabet om at udlevere dine trafikdata fra mobilen, overholder de loven, siger en professor i skatteret.

Professor: Skat har ret til at få dine teledata

Hvis politiet vil have informationer om, hvordan du har brugt mobilen, kræver det en dommerkendelse. Er det derimod Skat der spørger, skal teleselskaberne udlevere oplysningerne, uden en kendelse.

Den fremgangsmåde kalder professor i Skatteret ved Århus Universitet, Jan Pedersen, for et ”paradoks” i Computerworld.dk.

Det er Skattekontrollovens paragraf 8d der giver Skat muligheden.

– ”Skat kan indhente disse oplysninger, hvis det er et led i en skattesag. Hvis det er et led i en skattestraffesag, hvor bøde eller fængsel kan komme på tale, så er vi ovre i retsplejeloven, hvor der er krav om dommerkendelse,” siger Jan Pedersen til Computerworld.dk.

Professoren siger det kan være interessant for myndighederne, hvis f.eks. samtalemønsteret viser, at personen har opholdt sig i Danmark i en bestemt periode, men oplyst at man er bosiddende i udlandet.

Læs også:
Skat vil overvåge din mobil