Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Project Ara: tidlig prototype fremvist på video med mange nye detaljer

Project Ara: tidlig prototype fremvist på video med mange nye detaljer

Fremtidens telefon opbygget af 3D-printede moduler rykker nærmere, Google løfter sløret for en række nye detaljer.

Project Ara smartphone (prototype)
Project Ara smartphone (prototype)

Project Ara begynder i den grad at tage form idet Google bliver mere og mere komfortable med detaljer omkring projektet.

Ved LAUNCH startup konferencen sidste uge havde Google en tidlig prototype med som vi får et hands-on kig på i videoen. Detaljer fra Project Ara er at finde fra sjette minut i videoen frem til niogtyvende, her får vi et kig på den metalramme som skal holde alle modulerne samlet.

Der kommer nogle ganske interessante detaljer på bordet, her får du et overblik over nogle af de væsentlige:

- Et modul kan have en hvilken som helst størrelse (1x1, 2x1 eller 2x2) og placeres hvor som helst på rammen. Man kan altså bruge to store batterier, et lille og et stort eller fire små batterier hvis man ønsker det. Det gør sig gældende for alle moduler til telefonen.
Man kan også forestille sig at skifte moduler afhængig af hvad man skal, til en fest kan man sætte dobbelt batteri i telefonen og ekstra højttalere, eller man kan dele et højopløseligt kamera imellem medlemmer i familien.

- Der er ingen udgifter forbundet med at lave moduler til Ara (ud over produktionsomkostningerne naturligvis). Google vil certificere moduler for at sørge for de overholder en vis standard, men ligesom med Apps kan distributionen foregå udenom Google hvis man ønsker det og producenter kan derfor sælge direkte til forbrugere.

- Hvert modul kan leveres med en plastic-bagside så telefonens udseende kan tilpasses til kunden og man kan derfor opnå et unikt udseende. Man vil kunne købe kits udelukkende med plastic “hætter” til moduler.

- Som tidligere rapporteret, koster et start-kit 50 dollars hvilket indeholder en ramme, et display, Android styresystemet, en processor og et WiFi modul.

- Der vil være tre forskellige størrelser rammer ved lanceringen, mini, medium og phablet. Rammerne kaldes "endoskeletter" og vil være ganske billige (i omegenen af 10 dollars) og vil ikke lave meget andet end bare at binde modulerne sammen.

- Google fortæller at mulighederne for at sætte moduler og rammer sammen er teoretisk set uendelige.

- Modulerne kan “hot-swappes” altså uden at skulle slukke telefonen. Et lille on-board batteri er til stede så man endda kan erstatte batteriet uden at skulle slukke telefonen.

- Modulerne skal på sigt holdes sammen med et kapacitivt underlag kombineret med elektropermanente magneter.

Jeg kan varmt anbefale at se indslaget for folk der er interesserede i Project Ara, der er desuden ikke lang tid til at udviklere bliver indviet i nogle detaljer på en af de tre on-line konferencer der er datomærket den 15 og 16 april.

Kilde: Phandroid

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Daniel Jørgensen 07-03-2014 11:06:31

Rigtig fed idé.. Kommer man så også til at kunne vælge imellem os? F.eks. FirefoxOS, Ubuntu og selvfølgelig Android? Det er nu nok tvivlsomt, vil selv tro de kommer til at køre Android men hvem ved..

0 1
Andreas Birkjær 07-03-2014 11:16:56

Som jeg skriver vil standard "rammen" inkludere Android, men det er naturligvis blot et spørgsmål om tid/lyst for nogle fikse udviklere at give os mulighed for at smide et andet styresystem på :)

0 0
Rasmus Jensen 06-03-2014 17:18:24

Det er det fedeste der er sket indenfor Mobil verden siden touchscreen - sammen med FairPhone!

2 2
Andreas Birkjær 07-03-2014 09:57:03

Jeg er fuldkommen enig, det er et helt fantastisk projekt det her. Uanset hvad jeg ellers måtte mene om Google og deres forretning, så er jeg faktisk glad for det er dem der har beholdt dette projekt.

Jeg kan ikke pege på andre selskaber som jeg ville spå en særlig stor sandsynlighed for at udføre sådan et projekt her og ikke mindst gøre det kommercielt over en bred kam. Det bliver spændende at følge! :)

0 1

Om brug af cookies