Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Project Ara's byg-selv-smartphone først klar næste år

Project Ara's byg-selv-smartphone først klar næste år

Hvis du vil eksperimentere med Googles modulære byg-selv-smartphone fra det innovative Project Ara, må du vente til næste år.

Project Ara består af et metalskelet i to forskellige størrelser og et utal af moduler.
Project Ara består af et metalskelet i to forskellige størrelser og et utal af moduler.

Google har løbende mange overskrifter med det unikke og særdeles innovative projekt, der går under navnet Projekt Ara.

Her er missionen at udbrede modulopbyggede smartphones på markedet, så du kan bygge og designe din fremtidige smartphone efter egne ønsker og behov.

Læs også: Googles klods-telefon tager nyt skridt

Nu har projektet dog lidt længere udsigter, oplyser Project Ara-teamet på Twitter. Planen var oprindeligt at foretage et pilotprojekt i Puerto Rico for at teste, hvordan det fungerer i praksis. Gentagelser af en række udviklingsfaser spænder dog ben for en udgivelse til planlagt tid, fortæller de.

Pilotprojektet i Puerto Rico ser fortsat ud til at være i støbeskeen. Samtidig fortæller de også i et andet Twitter-opslag, at man er på udkig efter et par yderligere steder i USA, hvor Project Ara kan få debut - men som bekendt først i 2016 på et endnu ikke nærmere specificeret tidspunkt.

Læs også: Modulbutik til Googles byg-selv-telefon er på vej

Project Ara har trods sine få år på bagen allerede opnået stor støtte fra alverdens producenter af hardware, der skal opfylde meget specifikke krave til det særlige design af de enkelte moduler og muligheden for at udskifte beklædningen med farverige 3D-printede alternativer.

De hidtidige moduler tæller blandt andet skærme, WiFi-modtagere, kameraer og måleinstrumenter fra Toshiba og processorer fra Nvidia og Marvell. Mulighederne rækker dog langt længere, da det står frit for alle virksomheder at bidrage med yderligere moduler. Det kan være batterier, lommelygter, sensorer, højttalere - ja, faktisk hvad som helst.

Læs også: Project Ara tager første billede med hot-swap kameramodul

Hvornår du får mulighed for at prøve den nytænkende Android-smartphone på egen hånd her i Danmark, er altså kun til at gisne om på nuværende tidspunkt.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies