Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Prøv Telenors data-netværk gratis fra i dag

Prøv Telenors data-netværk gratis fra i dag

Telenor udleverer fra i dag gratis SIM-kort med 200 MB data så alle kan opleve deres datadækning som de selv mener er danmarks bedste.

Sammenlægningen af Telias og Telenors 3G netværk har været undervejs længe, nu udestår kun dele af Københavnsområdet før hele Danmarks Telia og Telenor kunder har fået en forbedret 3G oplevelse.

Dette ønsker Telenor at skrive med stort og opfordrer derfor alle mobilbrugere til at afprøve det nye netværk - ganske gratis. Fra og med i dag kan man i en af Telenors butikker, online eller gennem kundeservice, registrere sig og få et gratis sim-kort med et data-abonnement på 200 MB kvit og frit, uanset om man er Telenor kunde eller ej.

På et pressemøde i går, fortalte direktør Marek Slacik, at “vi er så overbeviste om kvaliteten af netværket, at vi gerne vil invitere alle til selv at opleve det.”

SIM-kortet kan sættes i en tablet hvorefter kan kan surfe løs på Telenors regning - i hvert fald indtil man har overført 200 MB. Man kan herefter tilkøbe yderligere 200 MB for 19,- kroner hvis man ønsker det, alternativt bliver der ikke trukket nogen penge og datahastigheden sænkes til 64 kbit/sek.

Lige nu er siden ikke tilgængelig, men Telenor lover at man i løbet af i dag kan registrere sig og bestille et grats SIM-kort her.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Morten Jensen 20-03-2014 22:13:53

Hvor længe kan man bruge det kort? Hvis hastigheden blot sænkes til 64Kbit efter de 200MB, betyder det så at man reelt kan blive ved at bruge kortet så længe man har lyst?
Det er vel ikke så skidt, hvis man har en tablet hvor man måske bare vil læse mails og simpel browsing. Og så ganske gratis. :-)

0 0
Andreas Birkjær 21-03-2014 07:24:36

Så vidt jeg husker nævnte Marek at kortene ville virke i tre år.

Fandt desuden lige følgende i vilkårene: Abonnementet kan ikke genaktiveres efter lukning. Telenor kan
vælge at lukke abonnementet. Dette kan dog tidligst ske tre år efter
aktiveringsdatoen.

Så jeg huskede rigtigt! :)

0 0
Morten Jensen 21-03-2014 09:38:59

Spændende. :-) Dog har ingen af mine tablets understøttelse for SIM kort, men ellers kunne det da bestemt være interessant med sådan et gratis abonnement i tre år.

1 0
Niklas Andreassen 20-03-2014 16:37:16

Kan man tage det med til udlandet? :D

2 0
Andreas Birkjær 21-03-2014 07:19:34

Du kan sagtens tage det med, men ifølge betingelserne virker det kun i Danmark :)

2 0
carsten guldhammer 20-03-2014 13:58:50

det er der jo også rigeligt råd til med de åger priser de har opkrævet fra de kunder hvor de har NÆGTET dem nyt sim kort osv i forbindelse med et stjålet produkt hvor produktet er meldt stjålet både til politi og telenor og hvor abonomentet endda har været meldt spærrret

6 6
labodilsen 20-03-2014 14:33:08

Det er vidst kun i danmark, at man kan finde grund til at brokke sig, når man bliver tilbudt noget gratis! :D

12 6
Svend Ole Jungersen Nielsen 20-03-2014 13:33:47

Hmm - hvorfor faan tilbyder de ikke at man kan betale ved hjælp af deres egen betalingsløsning Paii !!!!

2 0
Fantasifoster 20-03-2014 13:26:01

Hvor er hagen? Hvad koster SMS/opkald e.lign. hvis man smider simkortet i en mobil?

1 2
Andreas Birkjær 20-03-2014 14:05:24

Der er så vidt jeg ved kun mulighed for at benytte data på sim-kortet, Telenor foreslog at bruge det i en tablet - lige præcis hvad der sker hvis du bruger det i en telefon ved jeg ikke, jeg gætter på du stadigvæk kun har mulighed for at benytte data tjenester, men jeg kan da lige forsøge når jeg får tid :)

6 0
Fantasifoster 22-03-2014 11:50:01

Fedt, tak! :)

0 0

Om brug af cookies