Qualcomm lancerer Snapdragon 821: 10 % hurtigere end 820

Den amerikanske virksomhed Qualcomm løfter sløret for en ny, opgraderet udgave af den populære Snapdragon 820-processor, der har fået navnet Snapdragon 821.

Qualcomm lancerer Snapdragon 821: 10 % hurtigere end 820

Din Samsung Galaxy S7 (i USA), HTC 10, LG G5 eller Sony Xperia X Performance med den lynhurtige Snapdragon 820-processor er allerede forældet – i hvert fald hvis du vil have det nyeste af det nye.

Qualcomm, som leverer processorer til en stor del af tidens smartphones, lancerer den nye processor kaldet Snapdragon 821, som er en efterfølger til og opgraderet udgave af den populære Snapdragon 820, der blev udgivet i slutningen af sidste år.

Læs også: Qualcomm lancerer fire nye Snapdragon-processorer

Det er endnu sparsomt med detaljer om, hvad Qualcomm helt konkret har ændret i den nye Snapdragon 820. Indtil videre peger den eneste ændring på, at den såkaldte clockfrekvens – processorens hastighed – er skruet op fra 2,2 GHz til 2,4 GHz. Det skulle resultere i en 10 % forbedring af ydelsen, oplyser Qualcomm.

De resterende specifikationer på Snapdragon 821 må formodes at være identiske med Snapdragon 820, da disse ikke er fremhævet yderligere. Snapdragon 821 byder altså på følgende:

Qualcomm Snapdragon 821: Specifikationer
CPU: 2,4 GHz (64-bit Qualcomm Kryo quad-core)
GPU: Qualcomm Adreno 530
DSP: Qualcomm Hexagon 680
Kamera: Op til 25 megapixel
Video: Op til 4K-optagelse og -afspilning i H.264 (AVC) og H.265 (HEVC)
Skærm: 4K Ultra HD-enheder, 4K Ultra HD-output og 1080p og 4K ekstern understøttelse
Opladning: Qualcomm Quick Charge 3.0 og Qualcomm WiPower
Modem: LTE Category 12/13 (op til 600 mbit/s download og 150 mbit/s upload)
Wi-Fi: Qualcomm VIVE 802.11ac (2×2 MU-MIMO og Tri-band Wi-Fi)
Lokalisering: Qualcomm IZat Gen8C
Bluetooth: 4.1
USB: USB 3.0/2.0
Lagerplads: UFS 2.0, eMMC 5.1 eller SD 3.0 (UHS-I)
Hukommelse: LP-DDR4 1866 MHz dual-channel
NFC: Ja
Procesteknologi: 14 nm

Qualcomm oplyser til sidst, at nye telefoner med processoren allerede kommer på markedet i løbet af denne sidste halvdel af 2016. Den første smartphone med Snapdragon 821 bliver med al sandsynlighed Samsung Galaxy Note 7, selv om den dog også er spottet med den almindelige Snapdragon 820 og sågar en tredje Snapdragon 823-variant, der endnu ikke er officiel.

Temaet følges op

Vores redaktion har fulgt udviklingen. Her er de efterfølgende historier. mobilsiden valgte at gå videre med sagen. 11/7/2016 gik redaktionen videre og kørte en opfølgning med nyheden om Salget af LG G5 er kun det halve af det forventede – Den videre historie kan du læse her. Redaktionen har fingeren på pulsen. Se seneste nyt her.