Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Qualcomm Snapdragon 835 slår Apple A10 i hastighedstest

Qualcomm Snapdragon 835 slår Apple A10 i hastighedstest

Når forårets nye smartphones kommer med den seneste Snapdragon 835-processor fra Qualcomm, vil de overgå Apples A10-processor i iPhone 7 i ydeevne.

Foto: Qualcomm

Med de seneste generationers hjemmelavede processorer har Apple fået et stort forspring ned til ellers etablerede chipproducenter som Qualcomm, når det gælder ydeevne.

Læs også: Snapdragon 835 offentliggjort - vild processor til 2017

2017 ser dog ud til at blive året, hvor Qualcomm ikke kun indhenter det tabte til Apple, men også overgår firmaets A10-processor i iPhone 7 - i hvert fald hvis det står til den velkendte benchmark-app Antutu. Det skriver hjemmesiden Androidpure.

Dette billede blev delt fra hastighedstesten på det sociale medie Weibo.
Dette billede blev delt fra hastighedstesten på det sociale medie Weibo.

Et nu slettet opslag fra Antutus officielle profil på det kinesiske sociale medie Weibo blev delt, hvor Qualcomms for nyligt annoncerede Snapdragon 835-processor har stået sin prøve i den populære hastighedstest – og resultatet er bestemt ikke dårligt.

Det samlede resultat lyder nemlig på 181.434 point, hvilket svarer til, at kommende topmodeller med processoren vil yde 5 % bedre end iPhone 7 Plus, der i skrivende stund topper testen blandt alle smartphones på markedet med 172.644 point. Til sammenligning ligger en smartphone med Snapdragon 821 såsom OnePlus 3T et godt stykke under med 153.906 point.

Når smartphones med Snapdragon 835 lander på markedet, kommer de anstigende med otte processorkerner, hvilket er første gang, siden Qualcomm annoncerede Snapdragon 810 tilbage i april 2014. De otte kerner går under navnet Kryo 200 og kommer sammen med den seneste Adreno 540-grafikchip.

Læs også: Vild 5G på vej - her er den nye teknologi fra Qualcomm

Processeren udnytter pladsen op til 30 % bedre end tidligere processorer takket være Samsungs 10 nm ’FinFET’-fremstillingsproces, som er medvirkende til en forøgelse af ydeevnen på 27 % samtidig med at strømforbruget er reduceret med hele 40 %.

Der er dermed lagt op til endnu et år med intens konkurrence, når det gælder processorer i smartphones, og indtil videre ser Qualcomm ud til at have trukket det længste strå … indtil Apple med al sandsynlighed lancerer næste iPhone et halvt års tid senere og atter sætter nye standarder.


Apple iPhone SE - billigste pris fra 2499kr.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies