Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   QXL på vej med iPhone-app

QXL på vej med iPhone-app

En QXL-applikation er på vej til iPhone. Android-brugerne må derimod vente.

Hvis du køber og sælger varer på online-auktionen QXL, og har en iPhone, er QXL-app’en én du straks bør installere.

Applikationen gør det muligt at benytte de mest almindelige features fra netudgaven, direkte på mobilen.

Man kan f.eks. byde på auktioner, oprette nye auktioner, oprette en brugerkonto m.v.

QXL-app’en kan også informere dig løbende om udviklingen i en auktion, så du ikke risikerer at miste varen på grund af et overbud fra en anden bruger.

QXL oplyser til Mobilsiden.dk, at applikationen vil være at finde i App Store på iPhone i løbet af denne uge.

Der foreligger ingen aktuelle informationer om, hvornår en eventuelt Android-version vil ligge klar.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies