Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Ramadanen satte gang i mobilerne

Ramadanen satte gang i mobilerne

Den nyligt overstået muslimske helligdag Ramadan fik gang i telefontrafikken til de muslimske lande.

I forbindelse med afslutningen af den muslimske fastemåned Ramadan steg antallet af talte minutter til muslimske lande med 56,5 procent i forhold til en normal dag.

-"Afslutningen af Ramadanen, Eid, er i høj grad en fest, hvor man også benytter lejligheden til at ringe til familien for at ønske dem en god Eid og høre, hvordan det går. Det er lidt samme tendens vi ser juleaften, hvor antallet af samtaler også stiger," siger Jesper Theill Eriksen, direktør for TDC's privatforretning.

De lande, der ringes mest til, er Tyrkiet, Pakistan og Bosnien.

Ramadanen sluttede den 9. september, og den 9.-10. september blev der talt 69.405 minutter til de tre lande alene - en stigning på 92,7 procent i forhold til normale dage.

Men TDC forudser, at trafikken vil stige yderligere næste år.

- "Til Ramadanen i 2011 har vi for længst lanceret udlandssamtaler til udvalgte lande for 9,- kr. for en hel times uafbrudt samtale. Det tror jeg, vil få mange til at tale meget længere sammen med deres familier i f.eks. Tyrkiet," siger Jesper Theill Eriksen.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies