Rapport: Ingen iPhone 8 næste år

En ny rapport indikerer, at Apple-mobilen anno 2017 ikke bliver en iPhone 8, men derimod en iPhone 7s med helt samme design som i år.

Rapport: Ingen iPhone 8 næste år

Når vi rammer efteråret 2017, vil Apple ikke løfte sløret for nogen revolutionerende ny iPhone 8, men vi vil derimod blive mødt af en iPhone 7s og iPhone 7s Plus – uden nogle designændringer overhovedet.

En ny japansk rapport (oversat), udarbejdet med kilder fra taiwanesiske leverandører, slår fast, at de ellers så store forhåbninger om en iPhone 8-lancering, ja dem kan vi godt pakke sammen. Det beretter Redmond Pie.

Se denne: Avis: Apple arbejder med over 10 iPhone 8-prototyper

Apple vil ifølge de nyeste rygter derimod følge deres gængse udviklingsmetode og lancere en iPhone 7s og 7s Plus med samme design og udformning, bare med nogle lidt bedre indvendige specifikationer.

Det forlyder bl.a., at de nye iPhones vil få en opgraderet processer i form af en ny A11-chip, mens rygterne om trådløs opladning ikke lader til at holde. Selvom designet måske ikke vil blive alvorligt forandret, så forventes det dog, at 7s’erne vil komme i en ny rød farve.

Se også: Fejl på iPhone 6S: Sådan får du nyt gratis batteri

iPhone 7s rød
Det eneste nye på designfornten, kunne ifølge rygterne være denne røde farve. Foto: Redmond Pie

Så ingen iPhone med OLED-skærm?

Disse nye spekulationer strider altså direkte imod de seneste mange andre rygter, der ellers pegede på en helt ny type iPhone med OLED-skærm uden kanter, ligesom på Samsungs Edge-model.

Muligheden for at Apple vælger at inkludere en sådan type foreligger naturligvis stadig, men det kunne godt tyde på, at det vil være i form af en tredje udgave, måske som en slags Pro-iPhone.

Se denne: Medie: iPhone 8 får OLED-skærm fra Samsung

Selvfølgelig, nok engang, skal vi tage sådanne rygter med et gran salt. Der er meget lang tid til, det atter bliver iPhone-tid, og indtil da vil rygterne kun stikke i endnu flere forskellige retninger.

Det synes dog tilpas rimeligt, at de næste mobiler vil få et ‘s” efter sig, eftersom det trods alt har været traditionen gennem de seneste år. Men om iPhones 10 års jubilæum til næste år måske kan lave om på denne rækkefølge, ja det vil kun tiden vise.

Se også: Apples iPhone 8 trues af skærmmangel

Flere nyheder i sagen

Siden redaktionen publicerede denne nyhed er der kommer nyt i sagen. mobilsiden valgte at gå videre med sagen. 5/12/2016 gik redaktionen videre og publicerede artiklen; Fejl på iPhone 6S: Sådan får du nyt gratis batteri – Nyheden kan læses her. Og der er sket meget siden. Klik her for at læse seneste nyt om temaet..