Regeringen: Bedre mobildækning til danskerne

Regeringen er klar med en plan, der skal sikre nemmere adgang for teleselskaberne til at opstille mobilmaster.

Regeringen: Bedre mobildækning til danskerne

Private forbrugere og virksomheder bliver i stigende grad afhængige af mobildækning i Danmark. Men flere steder halter dækningen bagud, og det vil Regeringen gøre noget ved.

Helt konkret skal Planloven ændres, så der ikke længere kræves landzonetilladelse, når teleselskaberne vil opstille mobilmaster, skriver Ritzau ifølge EPN.

Det nye udspil fra Regeringen hedder “Bedre bredbånd og mobildækning i hele Danmark” og hensigten er, at skabe de bedste rammer for mobilselskaberne, så de i fremtiden vil investere i udbygningen af mobilnettet, også i tyndt befolkede områder.

Målet i det nye udspil er, at alle danskere i år 2020 har adgang til upload i minimum 30 Mbit/s.

Kilde: EPN