Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Regnskab: CBB fik overskud på 15,7 mio. kr.

Regnskab: CBB fik overskud på 15,7 mio. kr.

Mobilselskabet CBB Mobil kom ud af 2007 med et overskud på 15,7 mio. kr, på trods af den hårde konkurrence blandt lavprisselskaberne.

CBB Mobil kom ud af 2007 med et overskud på 15,7 mio. kr. efter skat, mod et overskud på 19,2 mio. kr. i 2006.

Ledelsen er tilfredse med årsresultatet. Dette skyldes, at det stigende kundeantal til en vis grad kompenserer for den faldende bruttoindtægt pr. kunde.

I modsætning til konkurrenten Telmore, hvis årsresultat udviste et underskud på 39 mio. kr., er CBB kommet ud af regnskabsåret med et ifølge dem "fornuftigt" overskud.

På trods af den skærpede konkurrence ser selskabet optimistisk på fremtiden og forventer, at både kundeantallet og omsætningen vil stige. Bruttoresultatet forventes dog, kun at vokse i begrænset omfang. CBB forventer, at nettoresultatet for 2008 giver et overskud på 14-18 mio. kr.

CBB ejes af Telenor og benytter Sonofons telenet.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies