Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Rejsekortet er nede! Sådan køber du billet på mobilen [UPDATE #2]

Rejsekortet er nede! Sådan køber du billet på mobilen [UPDATE #2]

Rejsekortet er fredag ude af drift, men der findes alternative muligheder for at købe billet via mobilen.

Rejsekortet er nede i hele landet fredag morgen, hvor alle check ind standere er ude af drift. Det betyder at tusinder af kunder med Rejsekort ikke har mulighed for at indløse gyldig rejsebillet.

Rejsekortet.dk oplyser for øjeblikket følgende:

Du kan i øjeblikket opleve, at check ind ikke fungerer. Hvis dette ikke er muligt kan der i mod forevisning af rejsekort, rejses uden check ind. Kan der ikke checkes ud, kontaktes Rejsekort kundecenter.

Men der findes alternative løsninger til at købe billetter til bus, tog og metro.

Med applikationen DSB får du mulighed for at købe almindelige DSB billetter til standard og DSB 1´ - Hent DSB til iPhone via App Store eller til Android i Google Play

Metroselskabet har udviklet en tilsvarende applikation til Metroen, hvor der kan ses trafikinformation og købes billetter. Hent Metroen til iPhone i App Store eller til Android i Google Play

UPDATE: 

Fra DSB forlyder det nu at man så længe man forsøger at checke ind med Rejsekortet - og hvis det ikke virker, kan man nu nøjes med at vise Rejsekortet til personalet ombord.

Hvis du er checket ind, men ikke kan checke ud, når du kommer frem, så skal du kontakte Rejsekort Kundecenter på tlf: 7011.3333

UPDATE #2:

DSB meddeler at rejsekortet så småt er oppe at køre igen.

- På DSB stationer fra cirka kl. 15.
- På S-togsstationer begynder det at virke fra cirka kl. 15.45.
- Og på DSB Øresunds stationer forventer vi, at det kører i fuld omfang fra kl. 16.30.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Jonas_a 14-02-2014 13:45:28

Hvorfor købe billet når man kan rejse gratis??
http://www.dr.dk/Nyheder/Ligetil/Dagens_fokus/Indland/2014/02/Passagerer_kan_rejse_gratis.htm

1 0
Naggie21 14-02-2014 14:00:07

Skulle også lige til at sige, at jeg ikke ville betale for dyre engangsbilletter, når rejsekortet er så meget billigere. På rejsekortet koster det mig 29kr hver vej, når jeg skal på arbejde. Hvis jeg køber billet i automaten i toget eller på mobil, så koster det 65kr :(

0 0
guldhammeren 14-02-2014 13:11:38

Sådan en samling amatører, hvor svært kan det være at holde det kørende??

0 0
14-02-2014 15:34:45

Sikke en naiv udtalelse. Men du kan da tage over, siden det er så nemt. ;-)

0 1
guldhammeren 15-02-2014 18:02:38

Du kan selv være naiv.

Man kan teste en opdatering INDEN man lægger hele landet ned, det burde ikke være svært.

0 0
15-02-2014 19:59:12

Nu er det jo ikke altid at testmiljøer kan teste alt, inden det går live. Og det er jo ikke første gang at et større foretagende er gået sort på landsbasis. Jeg nævner i flæng, TDC, 3, Telia, Nets, Danske bank og der er sikkert mange flere. Næsten alle sort lækninger fra ovenstående har været i forbindelse med opdateringer. Så det sker, også for de andre store. Selv Microsoft er ved en fejl kommet til at slette deres kunders clouddata. Eller apple der havde deres udvikler side nede i mange dage. Det er teknik, og det bliver mere og mere kompliceret, så mere og mere kan gå galt. Og det gør det en gang i mellem.

1 1
idn73 14-02-2014 11:54:19

Fin information, men at købe billetter den vej plejer så at være dobbelt så dyre... Det kan da ikke være meningen...

0 0
14-02-2014 13:26:32

Nej, de burde lade folk der rejser med Rejsekort rejse gratis, hvis systemet går ned.

0 0
Morten Jensen 14-02-2014 13:50:46

Hvilket også er hvad de har gjort, i denne omgang. Det blev meldt ud allerede her til morgen.

0 0
DeeHawk 14-02-2014 11:44:05

Så foretrækker jeg nok at rejse gratis. ^^
Teknologisk inkompetence bør aldrig ulejlige kunderne.

4 0
14-02-2014 13:27:20

Så skal du nok regne med at få en lille afgift med på vejen:-P

0 0
Morten Jensen 14-02-2014 13:50:12

Som Jonas_a f.eks. linker til, og som der også står i denne her artikel, så har man kunne rejse gratis hvis man har et rejsekort, så længe rejsekortet ikke virker i denne omgang. Så nej, ingen afgift i dag, i hvert fald ikke før rejsekortet kommer til at fungere igen.

0 0
Morten Jensen 14-02-2014 11:43:53

Fin oplysning, men ikke særlig relevant i konteksten.
Det er vel de færreste som har et ønske om at forære trafikselskaberne penge, når de kan rejse gratis. :-)

2 0
14-02-2014 13:28:13

Der er meldt ud at man ikke må rejse gratis selvom Rejsekortet er nede. Så synes faktisk artiklen giver god mening:-)

0 1
Morten Jensen 14-02-2014 14:05:52

Og hvis du synes artiklen giver god mening, så har du vel også læst at de i artiklen skriver, at man kan rejse gratis hvis man har et rejsekort?

0 0
Morten Jensen 14-02-2014 14:05:05

Nu har jeg siddet og arbejdet med TV2 News kørende i baggrunden hele dagen, og der har løbende været meldinger, både fra dem der står bag Rejsekortet og fra DSB, om at man kan rejse gratis, hvis man ikke kan tjekke ind med sit rejsekort. Så hvor er det lige det er blevet meldt ud, at man ikke må rejse gratis?
Det er vist rigtigt, at DSB meldte ud til morgen, at man skulle købe en almindelig billet, men det blev hurtigt korrigeret efter alle trafikselskaberne havde fået talt sammen.

0 0
14-02-2014 15:01:24

Beklager jeg har ikke læst det efter opdateringen:-)

0 0
Morten Jensen 14-02-2014 15:05:40

Fair nok. :-)
Men de skriver også i artiklen her, at man kan rejse gratis hvis man har et Rejsekort.
De har netop gentaget det på TV2 News igen, men de sagde også at systemet nok meget snart kom op at køre igen.

0 0

Om brug af cookies