Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Rejseplanen virker nu på Apple Watch

Rejseplanen virker nu på Apple Watch

Nu kan du bruge Apples smartwatch i samspil med Rejseplanens app og få rutevejledning direkte på håndleddet.

Har du et Apple Watch kan du nu slippe for at fiske telefonen op ad lommen når du navigerer gennem byen med Rejseplanens app.

Henter du nemlig den seneste version af Rejseplanen, kan du nemlig se, hvor de nærmeste stoppesteder befinder sig, eller gemme en rute, så du har den lige ved håndledet. Skulle der opstå ændringer på ruten, kan disse oplysninger også føres videre til håndledet.

Du slipper dog ikke helt for at skulle til mobiltelefonens taster, for du skal åbne Rejseplanens app på mobilen, før Watch-applikationen virker på uret.

Læs også: Apple Watch kommer officielt til Danmark: Her er priserne

Funktionen er ikke helt ny, for den har eksisteret siden juni måned, hvor Rejseplanen i al stilhed lancerede en udvidelse af app’en til Apples wearable.

Rejseplanens produktchef, Birgitte Woolridge, håber dermed at danskernes transport med den kollektive trafik bliver endnu enklere og ser Apples smartwatch som den bedste løsning til håndleddet i dag.

”Vi kigger hele tiden på, hvordan man nemt og enkelt giver information om rejser med kollektiv trafik. Her er Apples ur p.t. det bedste bud på smartwatch-fronten, og her giver info om rejser og navigation virkelig mening.” forklarer Birgitte Woolridge i en pressemeddelelse.

Rejseplanen er blevet downloadet 2 millioner gange og er at finde til både Android-, iOS- og Windows Phone-enheder. Du kan hente den nyeste version af app’en her.

Se også: Apple Watch til test: Sporty og kringlet luksus

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies