Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Rekord for ultratynde smartphones slået

Rekord for ultratynde smartphones slået

Kinesiske Gionee er ude med den tyndeste telefon til dato.

Hidtil har Huawei P6 kunne bryste sig af at være den tyndeste telefon i markedet, - men den må sine ellers åleslanke mål på 6,6 millimeter slået af kinesiske Gionee med deres Elife S5.5. Med en rekordtynd profil på 5.55 mm, er den hele 1mm tyndere end Huaweis sylfide og kan nu bryste sig af at være verdens tyndeste.

Læs også: Huawei P6 - en designlækker sag

Den slanke profil til trods har Gionee formået at udstyre Elife S5.5 med potent indmad, her finder man en 5 tomme stor full HD skærm, 13MP kamera med f/2.0 optik, 2450 mAh batteri og ikke mindre end en 8-kernet MTK6592 processor på 1.7 Ghz. Styresystemet er Android 4.2.2 med Gionees Amigo OS tilpasning.

Ikke nok med at den er åleslank, så er bagsiden rundet af, så sidepaneller bliver papirstynde. Og får her en iPhone 4S, til at virke overvægtig.
Ikke nok med at den er åleslank, så er bagsiden rundet af, så sidepaneller bliver papirstynde. Og får her en iPhone 4S, til at virke overvægtig.

Selvom Elife S5.5 imponerer på flere punkter, skulle den være prissat til fornuftige 350$, altså omtrent samme prisleje som Huaweis P6. Vi skal desværre ikke regne med at Gionee får nogen dansk importør men Mobilsiden.dk vil følge sagen på den snarligt kommende MWC.

Kilde: neowin.net

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies