Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Reportage: SurfPort Award 2005

Reportage: SurfPort Award 2005

Mobilsiden.dk har været til Danmarks første SurfPort Award arrangeret af Telia og Sony Ericsson. Selve prisuddelingen var en smule kedelig. Til gengæld var resten af aftenen en kæmpe fest med gode musikindslag og underholdning i særklasse.

Det var klædt i stilet og farverigt tøj, som dresscoden foreskrev, at min kollega og jeg gik op af den grønne løber til Nationalmuseet i fredags. Vi var inviteret til Danmarks første SurfPort Award arrangeret af Telia og Sony Ericsson.

Arrangementet var tænkt som mobiltjenesternes svar på Nordic Music Awards og havde da også flere spændende indslag på programmet.

Som det eneste danske mobilmedie placerede min kollega og jeg os straks i presselogen, hvor der var sørget for os med velkomstdrinks og små borde med levende lys - en rigtig cafeagtig hyggelig stemning.

Lokalet lige ved siden af var lavet til showroom for forskellige Sony Ericsson telefoner – blandt andet kunne vi lege med W800i, som vi har testet på Mobilsiden.dk samt den kommende W500i.

Da klokken blev 22, gik selve prisuddelingen i gang. Det var Thomas Madvig, som blandt andet er kendt fra radioen, der var aftenens vært.

Mobilsiden.dk har været til Danmarks første SurfPort Award arrangeret af Telia og Sony Ericsson. Selve prisuddelingen var en smule kedelig. Til gengæld var resten af aftenen en kæmpe fest med gode musikindslag og underholdning i særklasse.
Mobilsiden.dk har været til Danmarks første SurfPort Award arrangeret af Telia og Sony Ericsson. Selve prisuddelingen var en smule kedelig. Til gengæld var resten af aftenen en kæmpe fest med gode musikindslag og underholdning i særklasse.

Kedelig prisuddeling – fed musik

Hvis jeg skal være helt ærlig, var prisuddelingen det mest kedelige, aftenen havde at byde på: Det gik ganske enkelt alt for stærkt; rundt regnet tog det ikke meget mere end et kvarter at uddele de seks priser, som gik til forskellige serviceudbydere, der på den ene eller anden måde havde udmærket sig ved en ny spændende mobiltjeneste eller som havde gjort noget ekstra ud af brugervenlighed.

Selvom jeg vil anse mig selv som værende usandsynlig mobilinteresseret – tangerende til det nørdede, var der ikke nogle af priserne, som for alvor kunne fange min interesse. Måske må man bare konstatere, at det er lidt federe at se på kendte danske kunstnere, der modtager priser end at se på halvgamle ukendte mænd, som udbyder nogle fede mobilservices. Og egentlig er det lidt synd, for de laver uden tvivl et lige så stort og vigtigt stykke arbejde.

Heldigvis bød aftenen på flere musikalske indslag, som absolut var værd at lytte til. Fra Danmark var det Ida Corr i sit kridt-hvide jakkesæt, der fyrede den max af sammen med Al Agami, mens Sverige bød på toner fra den specielle sangerinden Mira Craig. Fra Norge kunne man nyde bandet Timbuktu, som desuden var en af de nominerede til Nordic Music Awards aftenen efter.

Aftenens højdepunkt

Hvis man ikke allerede var kommet i festhumør af musikken, kunne man ikke undgå at komme det, da den amerikanske bartender Adam Macdonald overtog baren. Han lavede et helt usandsynligt fedt og frækt show, hvor han mildest talt kastede rundt med shakere og flasker, hvilket mundede ud i nogle fine drinks. Der er sørme ikke noget at sige til, at han er blevet verdensmester i sin profession. Man troede, det var løgn, men han var faktisk mindst lige så dygtig som Tom Cruise i firserklassikeren Cocktail og formåede virkelig at sætte gang i festen.

Ud på de sene nattetimer var det den verdensberømte DJ Cassidy, der overtog roret. Han har blandt andet har været DJ for stjerner som Jennifer Lopez, Paris Hilton og P. Diddy. Cassidy spillede fede plader med god dansemusik, som kunne få selv det stiveste træben til at røre på sig.

Alt i alt var SurfPort Award 2005 en rigtig fed fest med lækker musik og rigtig god underholdning. Derfor undrede det mig meget, at Mobilsiden.dk var det eneste danske mobilmedie, som var dukket op til prisuddelingen. Var de andre ikke inviteret? Eller havde de bare andre planer denne fredag aften? Uanset hvad kunne min kollega og jeg hurtigt blive enige om, at de virkelig var gået glip af noget.

I alt fald havde vi en rigtig god aften. Kun selve prisuddelingen var halv-kedelig, så der er absolut noget for Telia og Sony Ericsson at arbejde på til næste år. Men én ting er helt sikkert: Hvis de to arrangører kan garantere mig et show på højde med det i år, skal ikke ti vilde heste kunne holde mig tilbage fra at møde op igen i 2006.

Vi ses næste år

Alt i alt var SurfPort Award 2005 en rigtig fed fest med lækker musik og rigtig god underholdning. Derfor undrede det mig meget, at Mobilsiden.dk var det eneste danske mobilmedie, som var dukket op til prisuddelingen. Var de andre ikke inviteret? Eller havde de bare andre planer denne fredag aften? Uanset hvad kunne min kollega og jeg hurtigt blive enige om, at de virkelig var gået glip af noget.

I alt fald havde vi en rigtig god aften. Kun selve prisuddelingen var halv-kedelig, så der er absolut noget for Telia og Sony Ericsson at arbejde på til næste år.. Men én ting er helt sikkert: Hvis de to arrangører kan garantere mig et show på højde med det i år, skal end ikke ti vilde heste kunne holde mig tilbage fra at møde op igen i 2006.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies