Retningslinier for brug af Mobilsiden.dk’s kommentarfelt

På Mobilsiden.dk har de besøgende mulighed for at kommentere på artiklerne. For at sikre at indholdet i kommentarerne holder sig til emnet i artiklen, samt vores brugere og journalister ikke føler sig stødt, så har vi udformet nogle retningslinier.

Retningslinier for brug af Mobilsiden.dk’s kommentarfelt

Vi sletter dit indlæg hvis:
1. Indlæg på Mobilsiden.dk må ikke indholde nedladende eller personlige bemærkninger om andre debattører i tråden. Det er fint med en god diskussion, men hold det sagligt.

2. Indlæg må ikke have til formål at nedgøre artiklens forfatter eller Mobilsiden.dk generelt. Har du eventuelle rettelser til indholdet i artiklen, så send det gerne til os på mail: brugerservice@mobilsiden.dk.

3. Et indlæg må ikke indeholde reklame. Der må gerne anbefales andre produkter og services, men reklame for egne produkter og tjenester er ikke tilladt. Det er heller ikke tilladt at bruge kommentarfeltet til at skabe SEO værdi til dit eget site.

4. Trolling er ikke tilladt. Dvs. indlæg man ved der vil provokere og dermed starte en negativ ladet diskussion.

5. Indlæg der ikke er relevante til artiklen eller direkte off-topic kan blive slettet uden yderligere forklaringer. 

6. Der er ingen skam i at være uenige. Debat skal ikke nødvendigvis ses som en kamp, hvor vinderen er den, der får det sidste ord eller får overbevist modparten. Hvis der ikke kan opnås enighed, så er det bedre at være enige om at være uenige frem for at fortsætte kampen.
Konstante kværulantiske indlæg kan blive slettet, uden yderligere forklaring.
Vi forbeholder os retten til at slette eller redigere i indlæg, hvis retningslinier overskrides.

Du bliver udelukket fra at bruge kommentarfeltet hvis:
Hvis du overskrider ovenstående regler gentagne gange, så bliver du udelukket fra at bruge vores kommentarfelt. Du vil inden en blokering modtage en mail som advarsel. Det er i øvrigt altid op til moderatorerne, om en bruger kan udelukkes – også uden yderligere varsel.

Stødende indlæg:
Hvis du ser eller selv modtager et indlæg du finder stødende, så giv os besked om dette. Du kan enten bruge funktionen ”Marker som uacceptabel” ved at klikke på flaget ud for kommentaren eller du kan skrive direkte til os på: brugerservice@mobilsiden.dk.

Vi kan desværre ikke sidde og konstant holde øje med kommentarfelterne – det har vi slet ikke mandskab til. Hvis du skulle finde et indlæg der bryder retningslinierne, så lad være med selv at lege moderator. Brug i stedet den førnævnte ”Marker som uacceptabel” funktion.