Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Ringe hjem fra savannen? Sådan gør du!

Ringe hjem fra savannen? Sådan gør du!

Tager du på det vilde eventyr skal du være særlig opmærksom på hvordan du bruger mobilen. Læs her hvordan du undgår dyre overraskelser.

Danskernes feriemønstre er under opbrud. Hvor den tidligere stod på en uges charterferie til Costa del Sol, Mallorca eller Rhodos, har danskerne i langt højere grad fået smag for de mere eksotiske himmelstrøg. Derfor drager mange afsted på ferie - stik syd - til f.eks. Kenya, Sydafrika, Uganda eller Madagascar. I følge rejsearrangøren Tembo-safari, der har specialiseret sig i rejser til Afrika, er strømmen af danskere, der tager på safari rejser, taget kraftigt til i det senere år.

Nyt kontinent - nye udfordringer

Afrika byder på nogle helt andre oplevelser end middelklassehotellerne omkring Middelhavet kan tilbyde: Løven, der fortærer sit bytte eller elefanterne, der tager støvbad. Det kan være fristende at ringe hjem til familien og fortælle om alle oplevelserne. Teknisk kan det sagtens lade sig gøre, idet teknologien er den samme.

Læs også: Google Translate: Gør din rejse forståelig [TIP]

Gør det kort

Hvis du ringer hjem fra Sydafrika – og du har TDC som udbyder, koster det kr. 12,00 i minuttet at ringe hjem og fortælle om alle dine oplevelser. Ringer du hjem fra Kenya, er minutprisen kr. 24,00. Derfor er det en god ide at holde det kort.

Stadig flere udbydere tilbyder deres kunder, at de kan ringe gratis, når de har et specielt abonnement. Det gælder blandt andet 3, som var blandt de første, der indførte dette med 3Likehome. Når rejsen går til savannen, er man ikke dækket af disse ordninger. Om det kommer på et tidspunkt, må tiden vise.

Se også: YouSee lancerer fri tale og SMS i 38 europæiske lande

Man kunne måske også argumentere for, at når man nu er ude på det helt store eventyr, så kunne man lade sin mobil holde ferie også. Og så i stedet fokusere på at få det hele med: Brølene fra de sultne løver, lugten af savannens liv, synet af solen, der hastigt går ned i vest, alt imens det bruger sine sidste kræfter på at oplyse det baobabtræ, der står yderst i horisonten.

Køb et lokalt SIM-kort og brug Wi-Fi

Det er ikke billigt at ringe hjem fra Afrika, hvis du bruger din egen telefon og eget SIM-kort. Så har du behov for at kunne ringe, er det en god ide at investere i et lokalt SIM-kort hvor man får taletid og eventuelt data.

Hos en lokal operatør som f.eks Telestial kan man købe et SIM-kort, der virker i Kenya for ca. 200 kroner. Så er prisen noget mindre: ca. 5 kr. pr. minut, hvis du vil ringe hjem til Danmark.

Alternativt er opkaldsapps som Skype, Viber eller Facebooks Messenger nyttige hvis  hotellets trådløse netværk tillader det.

Læs også: Undgå dyr mobilregning under rejsen med disse apps [TIP]

Sidste mulighed er at investere i et SIM-kort til global dataroaming som den 1dataplan tilbyder.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies