Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Ringetoner i mp3 til mobilen

Ringetoner i mp3 til mobilen

Shakira, Pink, Robbie Williams. De er der alle sammen! 4.700 rigtige mp3-ringetoner kan nu købes hos Telia. Mobilsiden.dk har testet om det virker.

Super sexy Shakira som mp3-ringetone koster 20 kroner. Tilgengæld er kvaliteten i top.
Super sexy Shakira som mp3-ringetone koster 20 kroner. Tilgengæld er kvaliteten i top.

Rigtige sange i mp3 kvalitet som ringetoner. Det er konceptet bag Telias nyeste tiltag på mobil-platformen Surfport. Der kan vælges mellem 4.700 forskellige ringetoner fordelt på 590 kunstnere.

- I dag er vi ikke tilfredse med en dårlig polyfonisk kopi eller uoriginale ringetoner af en populær Robbie Williams sang som ringetone. Vi vil have den originale sang i mp3 kvalitet, fortæller Søren Krogh-Nielsen, direktør for Product Management hos Telia.

For et par uger siden lancerede Telia tjenesten Mobilmusic som tilbyder smagsprøver af nye sange fra en række kunstnere. Indtil nu har Telia haft mere end 5.000 downloads. Ringetonerne er er videreudbygning af denne tjeneste.

...øv det er ikke gratis :(

Intet er gratis - heller ikke ringetoner i god kvalitet. Prisen er 20 kroner for hver ringetone plus den takst du betaler for datatrafik hos din teleudbyder.

Virker det - Mobilsiden.dk tester!

Mobilsiden.dk har testet Telias ringetonetjeneste af. Den gode nyhed er at den virker rigtig godt!

Ringetonernes lydkvalitet er helt okay. Længden på klippene er cirka 20 sekunder.

Men vi anbefaler dig at holder armene tæt ind til kroppen når du bruger musiktjenesten. Jeg fik ved et uheld hentet "Pink - Stupid Girls" - kun fordi der kom en sms med info om købet opdagede jeg fejlen. Men sådan er det jo, når man ikke ser sig for.

Vil du spare pengene så kan du eventuelt prøve at rode med et lydredigeringsprogram og klippe ringetoner ud fra din egen musiksamling - det er sjovt, men tager lang tid.

Sådan får du adgang...

Telia SurfPort er åben for alle, også selvom man ikke er Telia-kunde. Besøg portalen via din mobil-telefon på http://mobil.surfport.dk eller send en sms med teksten mmusic til 1940.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies