Roaming kan være passé i 2016

Nye forhandlinger kan betyde, at man efter december 2015 ikke længere skal betale ekstra for brug af mobilen i udlandet.

Roaming kan være passé i 2016

De fleste danske smartphonebrugere er oftest ikke særlige “smarte”, når de er i udlandet, da de i forvejen har hørt skrækscenarier om skyldige beløb for roaming. Det er altså ved brug af data på et andet netværk, end det der oprindeligt fremgår af rudekuverten fra Danmark. 

Slut med ekstraregninger efter udenlandsrejsen

Mobilsidens tidligere tip Sådan slår du dataroaming fra på mobilen, kan dog snart være forældet og heldigvis. For under forhandlinger mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet er man torsdag blevet enige om, at forbyde roaming fra den 15. december 2015. Det skriver TV2.

Det vil altså betyde, at prisen er den samme, uanset hvor i EU du bruger din mobiltelefonen, hvis aftalen stemmes endeligt. Næste skridt er at få overtalt medlemslandene, men det mener Europaparlamentsmedlem Jens Rohde ikke at det bliver noget problem.

Telia lader dig udnytte 4G-hastigheder i udlandet

“Jeg tror, der vil være et bredt mandat til danske regering om at støtte det her forslag, når vi når så langt, så jeg tror også, det vil gå igennem rådet, og jeg har meget svært ved at forestille mig, at vi den 1. januar stadig har overbetaling for telefoni og databrug i udlandet,” siger Jens Rohde og fortsætter “Hvis du går på nettet i udlandet i dag, så betaler du i gennemsnit 698 procent over kostprisen. Altså ikke engang Gucci-tasker har så høj en avance, og det er også derfor, at vi har sagt, at nu må det stoppe. Nu skal vi både sikre forbrugerne og virksomhederne, for det svækker mobiliteten og den europæiske konkurrenceevne, at vores virksomheder skal betale så meget for telefoni og databrug i udlandet, siger han”.

Disse forhandlinger har efterhånden stået på over en del tid, så vi krydser naturligvis fingre for, at alt går som forventet, så vi rolig kan bruge Google Maps på mobilen, når vi er faret vild sydpå i 2016 og fremefter. 

Kilde: TV2