Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Røde Kors vil have din mobiltelefon

Røde Kors vil have din mobiltelefon

Brugte mobiltelefoner ligger og flyder i mange danske virksomheder. Dem vil Dansk Røde Kors gerne have fat i, for telefonerne er penge værd for nødhjælpsorganisationen.

Dansk Røde Kors har startet en ny kampagne for at tjene penge til nødhjælpsarbejdet. Fremover vil Røde Kors tjene penge ved at sælge brugte mobiltelefoner.

Mange danske virksomheder og private har nemlig gamle telefoner liggende, som de alligevel ikke bruger. Derfor har Røde Kors indledt en kampagne for at indsamle de gamle - men brugbare telefoner. De bliver herefter videresolgt via firmaet Foneback, og for hver telefon modtager Dansk Røde Kors 25 til 30 kroner, som kan gå til nødhjælpsarbejde.

»Danskerne hører til dem i hele verden, der hurtigst skifter deres mobiltelefon ud. Den gennemsnitslige danske mobiltelefon er kun 18 måneder gammel. Derfor er der også et stort potentiale i at indsamle brugte telefoner,« siger projektchef Lars Linderholm til Erhvervsbladet.

Hvis du har lyst til at donere din gamle telefon til Dansk Røde Kors kan du gøre det i din nærmeste Røde Kors genbrugsbutik eller ved at sende telefonen til Røde Kors.

De indsamlede mobiltelefoner kommes i en kasse og sendes til:

Dansk Røde Kors' Genbrugscenter
Fuglevangsvej 63-65
8700 Horsens

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies