Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Rusland installerer SIM-kort læsere i metro

Rusland installerer SIM-kort læsere i metro

For at komme telefontyverier til livs, skal scannere identificere alle SIM-kort og rapportere om stjålne enheder.

Telefontyverier er åbenbart blevet så stort et problem i Moskva, at der nu tages bemærkelsesværdige metoder i brug, for at komme det til livs.

Snart vil Moskvas politi installere SIM-kort læsere i metroen, som kan læse indholdet på alle de SIM kort der passerer, og sammenligne dem mod en database over stjålne telefoner.

Er en telefon stjålet, gives besked til en kontrollør sammen med et videoklip så synderen kan identificeres.

Angiveligt skulle det ikke være i strid med love om privatliv idet det kun er SIM kortet der scannes, som egentlig ejes af telefonoperatørerne og ikke af kunden.

Umiddelbart ville den nemme løsning for en tyv jo være, blot at smide SIM-kortet væk, men det kan jo være at man i Rusland ikke blot har problemer med at telefoner bliver stjålet, men også at abonnementer bliver misbrugt.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Rene 05-08-2013 09:32:03

Og vi skal tro på at det ikke vil blive brugt til at overvåge folk i stor stil.

0 0
Jesper Nielsen 03-08-2013 22:03:37

Uden at være ekspert, syns jeg det lyder lidt utroligt, at man ved gå forbi den der simkort-læser, kan få udlæst data fra et simkort. Mig bekendt er der ikke nogen radiosender i et simkort...
Det lyder som noget der taget ud af en amerikansk actionfilm.

Hvis det virkelig er sandt, så er næste skridt vel, at de lige scanner telefonens hukommelse/sd-kort, når man tar en tur i den russiske metro
:-(

0 0
Rene 05-08-2013 09:33:53

man kan da let se hvilken sim-kort det er ved at udsøge det signal telefonen udsender. Det signal skal jo også bruges til at identificere telefonen på netværket, det er hele pointen med signalet.

0 0
Henrik 02-08-2013 23:43:26

Her gik jeg og troede jeres journalister var eksperter på mobilområdet, men bliver da lidt i tvivl når man som Andreas her slutter af med at stille et spørgsmål til jeres læsere... Det er vel ham der har læst artiklen og burde vide om der er problemer med misbrug af abonnementer derover siden de scanner for efterlyste simkort, eller er det mon bare en hurtig omgang Google translate der er blevet brugt?

0 0
Andreas Birkjær 03-08-2013 06:45:48

Jeg vil ikke vove den påstand, at jeg er ekspert på det russiske mobilmarked.

Det fremgår ikke af originalartiklen om der er problemer med misbrug af abonnementer og ikke "blot" stjålne telefoner.
Nu har jeg genlæst den sidste paragraf et par gange, og kan ikke selv finde nogen spørgsmål, det var min egen stilfærdige konklusion at der formentligt også er problemer med at ens abonnement bliver udnyttet - eftersom man udelukkende kan finde stjplne sim kort og ikke stjålne telefoner med denne fremgangsmåde.

Men for så at svare på dit spørgsmål, Google Translate blev ikke benyttet til denne artikel nej.

0 0
TF 02-08-2013 23:56:59

+1 herfra til den kommentar

0 0

Om brug af cookies