Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Rusland laver “sikker selfie” kampagne for at begrænse ulykker

Rusland laver “sikker selfie” kampagne for at begrænse ulykker

Det er ikke helt ufarligt at tage selfies hvis motivet skal være ekstraordinært, 10 mennesker døde sidste år i Rusland for at fange det perfekte motiv.

Russiske youtube videoer kan være kilde til stor morskab, men i særdeleshed mange af deres parkour-lignende videoer viser folk som tilsyneladende ikke frygter at komme til skade.

Denne lemfældige omgang med personlig sikkerhed, kommer også til udtryk når det perfekte selfie skal tages. Sidste år rapporteres der om mindst 10 dødsfald og 100 skader i forbindelse med folks selfier, dette har fået den russiske regering til at udstikke et regelsæt for selfies.

Læs også: LG lancerer ny serie skræddersyet til selfie-sticken

Der er lavet en pjece som advarer folk mod at tage fotos med våben, store dyr, hængende fra tagtoppe eller foran tog. Pjecen er lavet som resultat af en 21 årig kvinde som ved et uheld skød sig selv i hovedet mens hun poserede med en pistol til et billede, hun overlevede dog til at fortælle historien.

Anderledes gik det et par unge mænd som hev splitten ud af en granat til et billede, her var billedet det eneste som overlevede. Det lyder jo umiddelbart som ganske åbenlyse retningslinjer, men ikke desto mindre er kampagnen altså i gang i Rusland.

Kilde: Engadget


Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies