Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Russere hacker 1,2 millarder profiler

Russere hacker 1,2 millarder profiler

En samling russiske hackere har stjålet over en milliard brugernavne med tilhørende kodeord

Hold Security fra Milwaukee i USA har opdaget en russisk hackergruppe, som har fået fingrene i 1,2 millarder brugernavne og kodeord, skriver New York Times. Hackerne har fået login oplysninger til over 420.000 hjemmesider.

Hackerne er gået efter alle de hjemmesider, de har kunnet og er altså ikke gået efter nogen specifikke hjemmesider. Hold Security har ikke offentliggjort navne på de hjemmesider, der er ramt.

Læs også: Sådan beskytter du dine Android-apps med adgangskode [TIP]

Gruppen er relativt lille i størrelse med under 12 mand og har hjemme i det sydlige centrale Rusland mellem Mongoliet og Kazakhstan, og selvom de ikke har solgt mange af de stjålne identiteter videre, har de brugt dem til at lave spam på sociale medier som Twitter og fået betaling for det.

Russerne har brugt et såkaldt botnet til at infiltrere de mange sider, og Hold Security fortæller, at siden mange bruger samme email til flere konti, så er der tale om 542 millioner unikke emailadresser.

Læs også: Apple skruer op for sikkerheden om Apple ID

Grunden til at sikkerhedsfirmaet offentliggør dette er, at det ikke er muligt for dem at komme i kontakt med folkene bag alle de berørte hjemmesider. De er også ved at udvikle et online værktøj, som kan afsløre, om ens hjemmeside er ramt.

Husk på, at det altid er en god idé at skifte password i ny og næ, ligesom verificering af ens identitet i flere trin er en god sikkerhedsforanstaltning. Her kan du se en liste over nogle af de større sites, der tilbyder verificering i flere trin.

For at lave et sikkert kodeord er det en god ide, at det ikke kan forbindes med dig, da det så er let at gætte, ligesom det også er en fordel at blande forskellige tal og store bogstaver ind i kodeordet.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies