Rygte: Apple skrotter de synlige antennelinjer i iPhone 7

De synline antennelinjer fra iPhone 6 og 6s forsvinder i den næste iPhone 7 ved brug af nye materialer, som samtidig vil gøre iPhone 7 vandtæt.

Rygte: Apple skrotter de synlige antennelinjer i iPhone 7

Apple har siden iPhone 5 måtte gøre brug af andre materialer på dele af bagsiden for at kunne opretholde et stærkt signal til antennerne, der gemmer sig bag.

Det ser dog ud til, at Apple ikke længere bliver nødt til at gå på kompromis og bryde det ellers stilrene design i den kommende iPhone 7. Det skriver DIGITIMES.

En af de mange samarbejdspartnere, som Apple gør brug af til produktionen af iPhones, er firmaet Catcher. Det specialiserer sig i at fremstille metalkonstruktioner til smartphones, og det vil også være firmaets primære opgave i 2016, lyder det. 35 % af alle iPhone 7-modeller vil nemlig have konstruktionen produceret af dette firma.

Læs også: Rygte: Apple iPhone 7 på slankekur – skrotter headset-stik

I den forbindelse fremgår det, at konstruktionen til iPhone 7 vil bestå af et nyt, men endnu ukendt blandingsmateriale, der skulle muliggøre en bedre gennemtrængning af trådløse signaler med det formål at skaffe de vandrette antennelinjer på bagsiden af vejen, som både i farve og materiale bryder den ellers stilrene aluminiumsbagside i iPhone 6 og 6s.

Det er dog ikke det eneste, der vil ske af forbedringer i forbindelse med det nye blandingsmateriale. iPhone 7 skulle angiveligt også blive vandtæt, så du ikke behøver at bekymre dig, hvis den får et lille regnskyl.

Læs også: iPhones kan få OLED-skærmteknologien i 2018

Kort efter lanceringen af iPhone 6s og 6s Plus viste det sig, at disse modeller – måske utilsigtet – allerede gemte på vandtætte egenskaber uden at blive markedsført med nogen specifik klassificering af beskyttelsesgraden over for faste genstande og væsker inden for den såkaldte IP-standard.

Det er ikke første gang, at der er snak om vandtæthed i iPhone 7. Tilbage til september kunne hjemmesiden Mac Rumors berette om præcis det samme, hvor et helt nyt valg af materiale og en ny ramme også var på tale.

Mere om temaet

Redaktionen har fulgt udviklingen og her er fortsættelsen på historien. mobilsiden fulgte op på sagen. 30/12/2015 publicerede vi en ny vinkel på Nye detaljer om den kommende iPhone 6c dukker op – Læs videre her. Få også seneste nyt om emnet her.