Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Rygte: Apples 12,9” store iPad får en Bluetooth-stylus

Rygte: Apples 12,9” store iPad får en Bluetooth-stylus

Den 12,9" store iPad, som Apple arbejder på, bliver mulig at betjene med en Bluetooth-stylus, lyder det seneste rygte.

Her ses den nuværende iPad på 9,7
Her ses den nuværende iPad på 9,7" i forhold til lækkede iPad Pro-cases på 12,9".

Når Apple præsenterer sin næste iPad, bliver det ikke med den velkendte 9,7” store skærm eller 7,9” lille skærm fra Mini-serien. Det bliver såmænd en endnu større en af slagsen på hele 12,9” med en tilhørende stylus.

Læs også: Lækkede iPad Pro covers peger på enorm tablet (video)

Sådan lyder et nyt rygte fra AppleInsider, som har været i tale med en person, der er bekendt med Apples planer for fremtidige produkter. Den store iPad, der omtales som iPad Pro, vil ikke kun have den 12,9” store skærm som tidligere rygtet.

Denne illustration er fra et 5 år gammelt Apple-patent, som ikke nødvendvis har relevans for dette rygte.
Denne illustration er fra et 5 år gammelt Apple-patent, som ikke nødvendvis har relevans for dette rygte.

Kommer med Bluetooth-stylus og NFC

Den vil ifølge rygtet blive mulig at betjene med en stylus, der forbindes til iPad'en gennem en Bluetooth-forbindelse. Den medfølgende stylus vil være trykfølsom, så hårde tryk registreres som tykkere streger i eksempelvis tegneprogrammer.

Læs også: Lækkede iPad Pro covers peger på enorm tablet (video)

Som følge af den tilføjede stylus vil skærmpanelet også gennemgå en række ændringer, så forsinkelsen mellem tryk på skærmen og handlingern formindskes for at forbedre brugeroplevelsen. Apples nye Force Touch-teknologi brugt i Apple Watch bliver også en del af den store iPad, forlyder det.

En NFC-forbindelse, som med iPhone 6 og 6 Plus, vil finde vej, men ikke så du kan bruge den til at betale med. Den vil i stedet for fungere som en Apple Pay-terminal, så den kan tage imod Apple Pay-betalinger.

Sådan ser den nye USB Type C-port ud - her illustreret på en smartphone fra LeTV.
Sådan ser den nye USB Type C-port ud - her illustreret på en smartphone fra LeTV.

Får den nye USB Type C-port

Den store iPad ”Pro” bliver udstyret med den nye USB Type C-port, som Apple også benytter i sin lille MacBook-computer. Med denne USB-port slipper du for at komme til at vende stikket forkert, da der ikke er nogen rigtig eller forkert vej. Der følger også hurtigere overførsler af data og strøm med.

Læs også: Første mobil med det nye vendbare USB Type C-stik lanceret

Et tidligere rygte indikerer, at der kan være hold i de nye forlydender. Her blev cases til den rygtede 12,9” store iPad lækket, hvor der er plads til ikke bare én, men to porte. Den anden kan være Apples egen Lightning-port, men det er endnu sikkert.

Processoren bliver endnu kraftigere

Kilden fortæller også til AppleInsider, at processoren ikke blot bliver den nuværende og yderst potente A8X-processor fra Apple, som sidder i iPad Air 2, men, ikke overraskende, i stedet næste generation af processoren.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies