Rygte: Galaxy S4 Mini får dual-SIM og 4G

En Mini-udgave af Samsung-flagskibet Galaxy S4 er på vej - angiveligt i en 4G-version og en model, der kan klare to SIM-kort på samme tid.

Rygte: Galaxy S4 Mini får dual-SIM og 4G

Samsung ser ud til at gentage succesen med at følge et Galaxy-flagskib op med en Mini-version.

Det vil sige, at vi inden længe formentlig vil se Samsung lancere en Galaxy S4 Mini – endda i fire forskellige versioner.

Den normale version gemmer sig bag modelnummeret I9190, mens I9192 betyder dual-SIM (to SIM-kort på samme tid), I9195 betyder LTE-version, og I9198 er en udgave specifikt rettet mod China Mobile, skriver UnwiredView.com.

Galaxy S4 Mini vil efter sigende være udstyret med en 4,3″-skærm (960 x 540 pixels), dual-core 1.6GHz processor og Android 4.2 Jelly Bean.

Derudover rygtes det, at denne smartphone vil introducere en nyt medlem af Exynos 5-familien. Nexus 10 er udstyret med 5250-chippen (dual-core) og Exynos 5 Octa kaldes 5410. Den nye SoC (System-on-a-chip) i Galaxy S4 Mini skulle være 5210.

Læs også:
– Samsung Galaxy S4 Mini – måske på vej