Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Rygte: Galaxy S8 får ny placering af fingerscanneren

Rygte: Galaxy S8 får ny placering af fingerscanneren

Ifølge nye rygter, skal vi vinke farvel til den klassiske fingerlæser på Galaxy S8, som i stedet vil være at finde på bagsiden.

Det er blevet tid til at bringe flere Samsung-rygter - og denne gang er det sikkerheden, som er i fokus.

I en ny rapport, som SamMobile har fået kendskab til, forlyder det nemlig, at Galaxy S8 vil få en fingerscanner, ikke på fronten som før, men i stedet på bagsiden.

Skulle dette vise sig at være sandt, så ville det blive en første gang for Samsung, idet de altid har været placeret oven på hjem-knappen.

Se denne: Galaxy S8 kan komme med helt ny Bluetooth-teknologi

Det at sætte en fingerlæser på bagenden af telefonen har vi dog set som en stigende tendens i mobilverdenen, og både den nye Pixel mobil, de foregående Nexus’er samt en række af Huaweis mobiler har legeledes valgt denne placering.

Udover at fjerne fingerscanneren, så skulle denne justering også betyde en hel afskaffelse af den fysiske homeknap, hvortil man i stedet må ty til en knap på displayet for at komme “hjem."

Læs også: Samsung Galaxy S7 i blank sort farve får snart debut

Iris-scanneren fungerede glimrende på Note 7
Iris-scanneren fungerede glimrende på Note 7

Men du kan også bruge øjet

Desuden forlyder det af rapporten, at Galaxy S8 vil få en anden sikkerhedsforanstaltning, såfremt du ikke vil bruge din finger, nemlig en iris-scanner.

Helt konkret er der tale om den teknologi, som fandtes på den mislykkede Note 7, hvor du altså ved hjælp af dine øjne kan åbne mobilen op. En funktion som vi faktisk nåede at teste her på Mobilsiden.dk, og som fungerede både godt og hurtigt.

Tidligere i dag kunne vi fortælle om rygterne for at Galaxy S8 kommer med den nye Bluetooth 5.0, og der vil kun blive ved med at komme endnu flere nyheder til. Følge med her på siden, hvor vi altid vil holde dig opdateret.

Se denne: Rygte: Samsung dropper jackstikket i Galaxy S8

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies