Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Rygte: HTC M7 vil blive kaldt HTC One

Rygte: HTC M7 vil blive kaldt HTC One

Det rygtes at HTC vil holde fast i deres One-branding og ganske simpelt kalde deres nye flagskib HTC One.

Hvis man skal tro Twitter-brugeren Evleaks (som tidligere blandt andet har lækket billeder af HTC One X+), så kan HTC tilsyneladende ikke nænne at bevæge sig væk fra at brande deres modeller med tilnavnet One.

Han forventer, at den nye M7 model vil blive solgt under det noget simple kaldenavn HTC One.

På den ene side har HTC brugt en del tid på at bygge One-navnet op igennem det sidste år, men omvendt kan det også skabe øget forvirring, idet der jo er mange HTC modeller som er “One-brandet”.

At genbruge navnet kan gøre det svært at få deres nye modeller til at stå frem iblandt de eksisterende. Hvorvidt der er hold i rygterne, får vi af se når den nye topmodel bliver lanceret den 19 februar.


Kilde: Boy Genius Report


 Læs også:
HTC teaser videre om M7
HTC M7 fremvist og testet af HTC topchef

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Robert 11-02-2013 14:26:42

Det er rigtigt at det på papiret kan give forvirring omkring One brandet men hvor mange galaxy modeller er det lige Samsung har gang i efterhånden? Hvis topmodellen bare bliver imponerende nok så er det ligegyldigt om den har 15 navnebrødre.

0 0
Andreas Birkjær 11-02-2013 14:35:00

Jeg syntes faktisk ikke helt den sammenligning passer. Det er rigtigt at både Galaxy og One har en række produkter under fanen, men her vil HTC tilsyneladende fjerne den uddybende "beskrivelse" og bare kalde den "One".

Når jeg om en måned går ind i en telefonforretning og kigger på den nye "HTC One" sammenlignet med den åbenbart ældre "HTC One X+" så kunne jeg godt som almen bruger forledes til at tro at den model der hedder "X+ Ultra Super /whatever" var bedre/nyere end den der bare hedder One.

Personligt er jeg ikke sikker på jeg tror på rygtet, i mine ører lyder det mærkværdigt, men han Twitter-fyren har tidligere haft ret og jeg ved ikke mere om HTCs branding ideer end nogen andre :)

0 0
Robert 11-02-2013 14:59:26

Jeg tænkte nok jeg ville blive præsenteret for det eksempel, og du har formentlig ret hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg tænker bare stadigvæk at hvis man laver en virkelig hit telefon og reklamerer nok for den, så skal folk nok forstå at One er den der lige nu er topmodellen.

Det leder mig over til noget andet som jeg har filosoferet over og det er i forhold til Apples tablets. Er det ikke i virkeligheden samme problemstilling? Der var ipad så ipad 2, så "the new ipad" og 4. generation var så "ipad". Hvordan sikrer man sig når man går ned i butikken at man rent faktisk får 4. generation med hjem?

0 0
Andreas Birkjær 11-02-2013 15:10:55

En gang markedsføring skal som nok få selv de tungeste købere til at forstå budskabet, men man behøver vel ikke gøre det sværere for sig selv - og specielt ikke på nuværende tidspunkt hvor HTC skal til at etablere sig igen.

Angående iPads, så havde jeg ikke lige tænkt over det, men du har ret i at det er lidt samme problemstilling. Jeg kender ærlig talt ikke så meget til iPads, men 4'eren er vel egentlig bare kendt som iPad'en med retina display uden at have et mere sigende navn.

Det syntes jeg nu også er lidt mærkeligt, men man kan selvfølgelig heller ikke ende med iPad 42½, nu med 8G. Hvorom alting er, så er mit bedste bud at Apple har en lidt mere solid fod plantet i markedet og kan "tåle" forvirringen :)

0 0
Rene 11-02-2013 15:46:48

Det vil jo for apple kun være en forvirring ved brugtssalg, hvilken apple jo kan og er totalt ligeglad med.
Apple laver 1 Iphone, 1 Ipad & 1 Ipad Mini.

Det er for mig så nemt som det kan være.

kan du på stående fod sige hvor mange telefoner HTC laver?

0 0
Andreas Birkjær 11-02-2013 15:53:07

Den observation har du ret i Rene. Nej jeg kan bestemt ikke på stående fod sige hvor mange telefoner HTC laver i øjeblikket :)

Men det underbygger sådan set også blot min påstand om, at jeg ikke syntes det ville være det smarteste træk for HTC at kalde deres næste flagskib for HTC One.

Men jeg tror du har ret i, at det nok nærmere er Apples udvalg der gør, at jeg ikke har tænkt nærmere over navngivningen.

0 0

Om brug af cookies