Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Rygte: HTC måske på vej med super udgave af One X

Rygte: HTC måske på vej med super udgave af One X

Nye spekulationer om et modangreb til Samsung Galaxy S III er opstået, og specifikationerne er ikke blevet ringere.

Samsung Galaxy S III, LG Optimus 4X HD og HTC One X (Foto: Mobilsiden.dk)
Samsung Galaxy S III, LG Optimus 4X HD og HTC One X (Foto: Mobilsiden.dk)

HTC One X er et topprodukt fra HTC, der uden tvivl skal konkurrere mod Samsungs Galaxy S III. Men på nogle områder, har produktet måtte se dig trumfet.

Det ser det dog ikke ud til at HTC vil give op så let, hvis man skal tro de seneste rygter fra den tyske side smartdroid.de.

Her vil man vide, at HTC One X kommer i en XXL udgave med intet mindre end 4G-LTE netværk, samt en opgraderet quad-core processor fra Qualcomm.

Designet på telefonen skulle ifølge siden bibeholdes, hvorimod det indre får en væsentlig opgradering på flere områder.

Processoren er måske det vigtigste, og her går rygterne på at den skulle få en endnu ikke frigivet processor, og det er ikke en tilfældig en af slagsen.

Det tyder på at Qualcomm er klar med en APQ8064, 1,6 GHz quad-core version af deres Snapdragon 4 (S4) processor.

Der skulle også være udvidet på hukommelsen der nu er oppe på 2 GB Ram, samt grafikken der får et boost med Qualcomms nye Adreno 320 GPU.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Erling 26-06-2012 13:29:08

SD kortlæser!! Kom nu HTC I kan godt.

Ellers så giv os 64 GB hvis der skal sælges en til mig.


MVH
ELO

0 0
hellas7 26-06-2012 15:16:58

Hvorfor vil du så gerne have sd kortlæser?

0 0
Erling 27-06-2012 18:45:22

Flere grunde.

1: På Grønland er udvalget af teleselskaber ikke så frygteligt stort (1).
Det betyder at konkurrencen heller ikke er den største. oveni er der nogle lidt specielle kommunikationsforhold. bl.a. en radiokæde langs kysten hvor igennem al kommunikation kører, hvis altså ikke du lige bor i en af de 2 byer hvor atlantforbindelsen kommer i land.
Samlet set er der ikke noget her på øen der bare tilnærmelsesvist minder om flatrate. Hvis du betaler 300 kr/måneden kan du få lov at hente 300 MB. Dernæst koster det 1 kr/MB. I de byer hvor der er 3g kan du købe en datapakke som koster knap 700 dask. Der følger 2 GB med + 35 øre pr MB efterfølgende.

Når man, som du kan se, bliver flået til skindet i trafiktakster så prøver man så vidt muligt at holde ens data lokalt.

Dækningen er en anden sag: målt procentvist .pr indbygger er 3g dækningen helt pæn. Målt procentvist pr. bebyggelse er dækningen ret ringe. Dvs. man kan sagtens komme til at skulle klare sig med GPRS (zzzz).

2: Hvis du skal flytte større mængder data til/fra telefonen kan det somme tider være det nemmeste at rykke kortet ud og bruge en ekstern kortlæser. Om ikke andet giver det dig en ekstra måde at flytte data på.

3: Hvor skulle jeg vide fra hvor meget hukommelse jeg får brug for i telefonens levetid. Hvis den er lås fast uden SD-kort -> Tough luck :-(. Ellers mokker jeg bare et større kort i. Jeg startede oprindeligt med 8GB og kører nu 32 GB.

4: Set over længere tid er hukommelse altid blevet billigere og kortene er blevet større.
Den nuværende SDXC standard er spec´et op til 2 TB. Pt. er de temmeligt dyre men de skal nok komme ned i pris. Det giver mig mulighed for at opgradere på et senere tidspunkt.

5: Når man skal lægge en 3. parts Rom ind kan det være en ret elegant måde at lægge den ind på kortet. Du skal jo alligevel have stoppet af for at få adgang til bootloaderen. Hvofor så ikke rykke kortet ud samtidigt og flytte det over der skal bruges?

Samlet set synes jeg producenterne er ude på et kedeligt skråplan med deres manglende kortlæser. Der er faktisk et firma hvis navn ikke behøver nævnes her hvor man ikke engang kan få adgang til sin telefon og dermed sine data via et almindeligt Micro USB kabel. Så vidt jeg er orienteret er det vist ikke engang muligt at bruge det mærkes telefon som USB stick. Jeg skal erkende min manglende kendskab til det mærke så jeg undskylder på forhånd hvis jeg tager fejl.

Ja - det er nok lidt specielt for os det bor ude bag Lars Tyndskids mark (Sakæus´ fjeld) men det er et faktum at et kort parret med onboard hukommelse som f.eks. Samsung praktiserer giver den største samlede fleksibilitet.

MVH
ELO

0 0

Om brug af cookies