Rygte: HTC med WiMAX

Touch HD + WiMAX = ny HTC-smartphone. Sådan lyder de seneste rygter om HTC.

Rygte: HTC med WiMAX

De seneste rygter fra mobilverdenen peger på, at HTC arbejder på en WiMAX-smartphone, som vil blive præsenteret inden årets udgang.

Mobilen vil eftersigende få navnet T8290, og udover WiMAX-understøttelse, vil den få en stor 3,8″ touchscreen med 480×800 pixels, trådløst netværk og Bluetooth.

Indtil videre er intet officielt, og billederne som startede rygtet, viser en meget russisk-præget T8290.

HTC har ifølge Mobilewhack tidligere bekræftet, at de ville lancere en WiMAX-enhed i 2008. De russiske billeder og manglen på 3G kunne dog pege på endnu en HTC-mobil, der ikke er tiltænkt det nordiske marked. WiMAX er på samme tid, ikke specielt udbredt i Danmark.