Rygte: HTC tæt på at lancere kæmpe-mobil
Efteråret vil angiveligt byde på en HTC-konkurrent til Samsung Galaxy Note med højere skærmopløsning.
Store skærme er en af de seneste trends inden for smartphones, og HTC vil ikke stå tilbage, skriver Digitimes.
HTC skulle angiveligt have et nyt flagskib klar i kulissen, som følger i fodsporene på eksempelvis konkurrenterne Samsung Galaxy Note med 5,3"-skærm og Galaxy S III med 4,8"-skærm.
Den nye HTC-satsning vil således være udstyret med en 5"-skærm, forlyder det. Opløsningen skulle være 1080 x 1794 pixels. Til sammenligning har Galaxy Note en opløsning på 800 x 1280 pixels, mens Galaxy S III har 720 x 1280 pixels.
Nu er skærmstørrelse og -opløsning langt fra alt, men informationerne om den nye 5" HTC-mobil er desværre sparsomme. Digitimes tør dog godt love quad core-processor og LTE-understøttelse.
Lanceringen vil angiveligt ske i september eller oktober.

Modtag nyhedsbrev

(1)



