Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Rygte: HTC vil sælge mobilforretningen

Rygte: HTC vil sælge mobilforretningen

Efter flere år med dårlige resultater, kan HTC’s mobilafdeling muligvis blive frasolgt i år.

HTC 10 kan blive et af selskabets sidste topmobiler
HTC 10 kan blive et af selskabets sidste topmobiler
Foto: Mobilsiden.dk

Krisen kradser hos Taiwanesiske HTC, selskabet var en gang en af de førende mobilproducenter i android-verdenen, men flere års deroute kan måske betyde et endeligt farvel til HTC-smartphones.

Til trods for gentagne gange at have skabt stilsikre metalmobiler, er forbrugerne ikke blevet overbevist: salget af topmobilen HTC 10 har da også skuffet indtil videre.

Står et nyt rygte fra Kina til troende, får mobilafdelingens sløje resulatet selskabet til at overveje et frasalg af mobilproduktionen. Efter en stribe negative kvartalsresultater, kan frasalget blive nødvendigt, hvis selskabet overhovedet skal overleve. Det skriver mobipicker.com.

Ifølge kilden, vil HTC’s nuværende chef og medstifter Cher Wang, foretage handlen i løbet af foråret 2017. Næste år kan derfor blive det sidste år med nye HTC-smartphones i handlen.

Rygterne er ifølge taiwanesiske kilder, blevet dementeret af HTC selv.

Hos HTC er krisen nu så omfattende, at det ifølge analyseinstituttet Macroaxis spås at have 42 procent risiko for at gå konkurs inden for de kommende 24 måneder.

Se også:  HTC-rygter: Hedder den næste mobil HTC 11?

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies