Rygte: Huawei præsenterer nye Windows Phones til MWC

Ascend W1 er fornylig præsenteret, som den første Windows Phone fra Huawei, men flere skulle være på vej fra producenten.

Rygte: Huawei præsenterer nye Windows Phones til MWC

Yu Chengdong, Chairman Huawei, har endnu engang udtalt til Weibo at de vil komme med to enheder til Mobile World Congress 2013, som foregår i Barcelona i slutningen af februar.

 – ”Til CES-messen lancerede vi tre globale smartphones; Mate, W1 og D2. Men til Mobile World Congress vil vi præsentere to nye enheder.”

 – Eksklusivt kig på Huaweis nye Ascend produkter

Spekulationer går på, at det vil være Ascend W2, som skulle være den tyndeste Windows Phone på markedet med en tykkelse på 7.7 mm, 4.5 tommer HD skærm, 8 megapixels kamera, 2.800 mAh batteri, dual-core processor, 1 GB RAM og 16 GB intern hukommelse.

Dette håndsæt forventes, som en direkte konkurrent til flagskibet på Windows Phone platformen – Nokia Lumia 920, men til en mere attraktiv pris.

 – Nokia Lumia 920 – den fedeste lige nu (mobiltest)

Ligeledes forventes en 6.1 tommer Windows Phone.

Dette er dog kun et rygte, men Mobilsiden.dk holder øje og vil være tilstede på MWC i Barcelona.