Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Rygte: iPhone 5 får ikke stor skærm

Rygte: iPhone 5 får ikke stor skærm

Får Apples iPhone 5 en stor eller lille skærm?

Rygterne omkring Apples kommende iPhone 5 vil næsten ingen ende tage. De sidste par uger har rygterne omkring en ny større skærm svirret med fornyet kraft, og flere medier har rapportere om en ny skærm på mellem 4 og 4,2 tommer. Men skærmstørrelsen bliver mindre end 4 tommer siger seneste rygte fra Digitimes.

Ifølge avisen vil så Apples nye telefon have en skærmstørrelse på mindre end 4 tommer, og bagsiden af telefonen vil blive lavet i metal i stedet for glas. Det bedste gæt er en skærmstørrelse mellem 3,5 eller 3,7 tommer.

Rygterne har også skudt på et radikalt nyt design til den længe ventede telefon, men også på dette punkt er rygterne forkerte siger unavngivne kilder til avisen. Designet på iPhone 5 får kun få designændringer sammenlignet med forgængeren.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Katron 01-09-2011 15:41:18

Jeg er heller ikke sikker på at skærmstørrelsen bliver ændret. Ser man lidt kantet på det, kan en 4"+ skærm på en iphone 4S/5, vel et eller andet sted betyde et tabt ipad salg.

Jeg ved ikke hvor grænsen går imellem, "kan godt nøjes med" og "skærmen er så lille, at en tablet er nødvendig".

0 0
BallonPedro 01-09-2011 16:52:08

Jeg ved det er forretning, men jeg synes ikke at de kan tænke sådan. For lige præcis Apple skal nok få solgt deres produkter, næsten lige meget hvordan de er opbygget.
Der er så meget hype om dem at det alene sælger.

0 0
Kristian 30-08-2011 16:33:34

Selvfølgelig får iPhone 4S/5 en 3.5" skærm igen.

Det har gode stordrift fordele
+ ingen finjustering af samtlige apps lavet til 3.5" skærmen.

Tro på det.

0 0
Jørgen 30-08-2011 21:20:20

Hvis der ikke ændres på opløsningen betyder skærm størrelsen intet mht. apps. kompatibilitet.

0 0
BallonPedro 30-08-2011 15:34:59

Har faktisk overvejet om jeg skulle springe fra Android og over på iOS med en evt. 5'er.

Har en SE Arc lige nu som jeg er rigtig glad for.

Hvis Apple skal have mig over er de nødt til at have en større skærm, mere intuitivt OS, gå voldsomt ned i vægt (20-30g) og ikke "genopfinde" andres ting.
Især det mest platte salgsargument på iPhone 4. "Se os, vi har opfundet videotelefoni. En helt vildt nyskabende ting (dog _KUN_ over wifi)". Det kunne min gamle Nokia også for 5 år siden, over alm. net vel at bemærke.

0 0
David 30-08-2011 21:10:10

Hvis man skal være iPhone ejer skal man tage det sure med det søde.
Apple er nogen gange til at brække sig over, som du siger når de genopfinder ting, der har været der i lang tid. Og når de forbyder apps der viser for meget hud osv.
iPhone er en ganske udemærket telefon, der fungerer godt i hverdagen, fordi alt virker altid upåklageligt på den. Der findes rigtigt mange gode apps til den. Du skal modsat også være opmærksom på at der er mindre muligheder for at "lege", den er som den er.
Jeg kører pt med iOS 5 beta 6, og det er meget bedre end iOS 4, selvom der ikke er så stor forskel på papiret. Men hvis du er glad for din Arc, hvorfor så skifte?

0 0
BallonPedro 31-08-2011 17:01:37

Fordi jeg har for vane at skifte mobil hver 6. måned :)
Og konen lige har solgt sin Nokia N8 (der var virkelig øv) og skiftet den ud med en iPhone 3GS.

Ved udemærket godt at 4'ern og måske en kommende 5'er er bedre, men bare 3'ern virker dejlig gennemført selvom der er nogle små irriterende ting.

Så venter på hvad den næste iPhone er for en størrelse, eller at der dukker en ny SE eller Samsung dual core op :)

0 0
Mozz 30-08-2011 12:12:59

Jeg håber på en 4 tommer skærm på den ny Iphone! Ellers tror jeg omvendt overstående, at jeg vil ha´mig min første android tlf - nemlig en Google Nexus Prime. Tror den bliver voldsomt fed.

0 0
Hest 30-08-2011 11:40:23

Passer mig fint hvis designet bliver det samme og skærmen kun en smule større. Så er jeg klar til at købe min første iphone.
Men lad os nu få nogle facts i stedet for rygter om rygter der rygtes at være falske rygter.

0 0

Om brug af cookies